De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

INDLEDNING Nærværende Værk indledes med Kjøbenhavns Historie, fordi just denne Aarhun- drede efter Aarhundrede, helt op til den nyeste Tid, tillige har været det dan- ske Næringslivs Historie. Den økonomiske Udvikling, der afspejlede sig i Kjøbenhavns t rivsel og Væxt, i dens skiftende Fysiognomi fra Torp til By, fra By til Stad, Han- delsstad, Hovedstad, Residensstad, og endelig fra Stad til Storstad, har ned igennem liderne rummet den danske Søhandels, det danske Haandværks, den danske Indu- stris Historie. I første Omgang fordi al Erhvervsvirksomhed, som var Bynæring o: ikke knyttet til eller umiddelbart afhængig af Jord- og Agerbrug, trængte til et Sam- lested, til Voldes Ly og Fyrsters Værn, til kongelig Købeevne og Rigmænds Krav — kort sagt, til en Borg, en Konge-Borg, under hvis Mure Landsbyhaandværkeren og Købmanden kunde vorde Borgere! Dernæst fordi Drotten i Tidens Løb kom til at trænge til Borgeren, som Borgeren fordum til Drotten, og derfor gav Byen Sugekraft, Tiltrækningsevne, Glans ti] at lokke al Landsens Møl, kongelig Gunst, gode Kaar og kronede Dage. Og endelig fordi Kjøbenhavn derved tilsidst naaede at blive saa ret egentlig Kongens Kjøbenhavn, at Landets Næringsliv ved enevældig Lov og Kunst ligefrem bandtes fast til Byen: vilde det voxe, maatte det voxe med Byen og ved Hjælp af Byen, eller dog ved Hjælp af Byens indre Betingelser og ydre Beliggen- hed. Rundt om i Danmark spirede der vel nok »Købstæder« frem, men det blev dog i hine fjærne Dage blot Krat og Purrer: Livets Træ var kun eet, og del stod plantet ved Øresund i Kongens Abildgaard. Bispens By, Kongens Stad, Rigets Sæde, Landets Hovedstad, Enevældens Resi- dens, Handelsprivilegiernes Havne-Plads og »Fabriksflidens« naturlige Hjemsted — med denne Kjøbenhavns trinvise Stigning i Magtfylde, Omfang og Betydning er og- saa givet i store, springende Træk en Udvikling af dansk Erhvervs-Virskomhed: fra Kræmmerboden og det lille lokale Haandværker-Værksted gennem Købmands-Gaar- den og Laugs-Huset til Koffardi-Reden med China- og Ostindiefarerne, Handelsfyr- sternes Paladser, »Kompagniernes« og de »kongelige Manufakturers« Pragtbygninger og Pakhuse. Saa er vi det 18. Aarhundrede igennem. Med det 19. Aarhundrede bryder en hel ny Tid frem i Danmark, allerede ind- ledet ved de Bernstorff-Reventlow-Schimmelmannske Reformer fra 1788—97. Det er den »fri Konkurrences« og Næringsfrihedens Tidsalder, der oprinder. Dog i de før- ste femti Aar eller mere mærkes der herhjemme kun lidet dertil, — havde Bruddet