De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

IV INDLEDNING i med det Gamle været brat, Tilløbet til det Nye dristigt, storslaaet, genialt, ovenikø- bet kronet af glimrende ydre Konjunkturer, det blev dog ligesom til Ingenting, da det kom til Stykket, det Nye bare ligesom pippede frem hist og her. Krigens Uvejr, Statsbankerot og usle Tiders Snigsot sved Spirerne bort og lagde Landet halvvejs øde. Tvende Slægtleds Tarvelighed og taalsomme Slid maatte der til, inden der igen kom Sølv paa Kistebunden, Grøde i Mands Gerning, sikker Grund for større Fore- tagsomhed at plante sine Fødder paa. Hvad hjalp det, de økonomiske Kræfter blev frigjorte, naar der netop fattedes økonomisk Kraft — den skulde først voxe sig stor og lære eget Væsen og Værd at kende. Op til Aarhundredets Midte skabte Nødven- dighed Dyd, den store Dyd: at sætte Tæring efter Næring, dobbelt beundringsvær- digt, da Næringen netop var saa sløj, at Tæringen maatte blive derefter. Først vor Vid var det forbeholdt at løse den endnu større Opgave: at skabe Næring, en Næ- ring, hvorefter der virkelig kunde sættes en Tæring, en standsmæssig, stigende Leve- fod forneden, voxende Velvære foroven. Og først nu paa Tærskelen til Nutiden, efter Gennembruddet i 1848, kunde Lov- givningen praktisk fuldbyrde, hvad de store Reformatorer fra det 18. Aarhundredes Slutning havde paabegyndt: Næringsfrihedens endelige Gennemførelse som Grundlag- for en økonomisk Udvikling i moderne Stil. Som vi nu om Dage alle vide: den moderne økonomiske Udvikling er kendetegnet i ét Ord — Næringslivets Opsving, Byerhvervenes Blomstring. Men — vil man strax sige, tænkes der ved Næringslivet paa noget fra Land- bruget forskelligt, saa at det er alle de andre Erhvervsgrenes økonomiske Virksom- hed, de saakaldte Byerhverv, hvorom der ene tales, saa passer det jo netop ingen- lunde særlig paa vort Land, paa Danmark. Thi herhjemme er det dog først og fremmest vort Agerbrug, hvis Trivsel og Fremgang har bestemt Landets økonomi- ske Udvikling, saa vist som det just ogsaa er den danske Landbruger, den danske Bonde, hvis Baand Bernstorff-Reventlow løste, og som hine Statsmænd med deres øvrige Landboreformer satte i Stand til at løfte Fremtidens Arv. Ja Sandheden heraf er ubestridelig, og Ingen vil nægte den. Ære være vort danske Landbrug og dets ledende Mænd! En udtømmende Fremstilling af Dan- marks Erhvervsliv maatte først og sidst omfatte denne vor Hovednæring, om man saa tør sige, idet man altsaa udstrækker Benævnelsen »Næring« til at omfatte al Erhvervs-Virksomhed. Men medens denne Opgave er søgt og stadig paany søges løst Gang paa Gang, saa savner vi netop en tilsvarende Fremstilling af hele det øvrige Næringsliv i vort Land, »Næringslivet« i Ordets snævrere Forstand som kun omfat- tende Byerhvervene □: de Erhverv, der netop ikke er knyttede til Jordens Drift, alt- saa Haandværk, Handel, Skibsfart, Industri o. lign. Det turde neppe være for meget sagt, at saa at sige Enhver herhjemme har en levende og anskuelig Forestilling om det danske Landbrug. Han behøver ikke at læse eller lære de nøjagtige Tal for vor Smørexports eller vor Flæskeudførsels Stør- relse, — selv uden Statistik, uden ciffermæssigt Kendskab til Jordbrugets Bæreevne °g Betydning for Landet, ja selv uden egentligt Begreb om »Landvæsen« og Mejeri- drift, Svineavl o. lign., saa har dog enhver Dansk i sin Bevidsthed et Billede af vort Landbrugs Væsen og Virkemaade, — et Billede, der i livlige Farver viser ham dette vort Landbrugs Virksomhed som en Førsterangs økonomisk Faktor i vort Fædre- lands Erhvervsliv. »Det gode danske Smør« er en national Stolthed, hvorover vi 1 ft