De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

 KREDITFORENINGEN AF GRUNDEJERE I DE DANSKE ØSTIFTER »Ce fut sous le régne de Frédéric II«.... Det var i Frederik den Stores Dage — saa eventyrlig simpelt begynder Kredit- foreningernes Historie. Og som man rigtig har sagt: er det i Virkeligheden ikke et Eventyr, at da efter Syvaarskrigen Preusserkongen med Sorg maatte se sit Lands Agerbrug forarmet, ja, se det i sil kære, omstridte Schlesien staa helt blottet for Besætning, Avlsredskaber og Afgrøde, saa bringer en skønne Dag en ellers ube- kendt Købmand ham en nem lille Plan, hvorved man med eet eneste lykkeligt Greb, som i en Haandevending, kan lede Kapitalens frugtbargørende Strøm ind i Landbrugets Bedrift, — Kongen udfører den hurtigt og resolut, det øvrige Fastland følger efterhaanden hans Exempel, og godt og vel et Hiindredaar efter er benved en Snes Milliarder af Evropas Jordværdi paa denne eller ganske tilsvarende Maade mobiliseret til lige Gavn for Jordbrugere og Kapitalister. Büring hed hin Købmand, man ved saa at sige intet mere om ham. Men hans Tanke har til Gengæld vundet en Verdens-Succes, saa genial den er: paa Solidaritets- Ansvarets brede Sikkerheds-Basis at skabe et Værdipapir med Vexlens Afsættelighed. Det er Ejendomsbesidderne, der selv rejser Laanene, men i Forening, ved under eet at stille deres Ejendomme til Sikkerhed for de Laan, de enkelte Medlemmer modtager, og netop derved sættes man i Stand til, i Stedet for det individuelle Pantebrev, hvis begrænsede Sikkerhed kun Faa kan bedømme, at byde Laangive- ren (Kapitalisten) Ihændehaver-Obligationen, hvis almene og saa at sige ubegrænsede Sikkerhed Enhver kan bedømme, — Prioriteten i Enkeltmands-Ejendommen er af- løst af Børspapiret, som daglig kan skifte fra Haand til Haand, Grundværdien har faaet sit Omsætnings-Repræsentativ, sit »Papir«-Udtryk. Herhjemme lagde Nationaløkonomen A. F. Bergsøe i et i 1839 udgivet Skrift: »Motiveret Udkast til en Kreditforening for danske Grundbesiddere« et omhyggeligt bearbejdet Materiale fra andre Steders Erfaring saa klart frem, at Vejen, der skulde betrædes, dermed laa aaben, afstukken og farbar: man havde kun at vandre den. Dette er Bergsøes uvisnelige Fortjeneste, og han fortjener derfor i Sandhed at kaldes de danske Kreditforeningers Fader. Bergsøe var Sekretær ved Landmandsforsamlingen i Randers 1846, her førte han Tanken frem, og det vedtoges at fremme Sagen, men da man ønskede Stats- hjælp hertil, strandede den foreløbig paa Kollegiernes Modstand og kom først flot efter den fri Forfatnings Indførelse. Under de da genoptagne Overvejelser fattede