De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

24 PRIVATBANKEN I KJØBENHAVN desuden Banken Lejlighed til paa forskellig Vis at yde den danske Stat Støtte, saa- ledes ved Inddragningen af det 5 °/0 dansk-engelske Laan samt ved Afslutningen af den svævende Statsgæld (i Amsterdam), som det ved Hjælp af Bankens Forbindelser og Indflydelse lykkedes Tietgen at tilvejebringe paa en Tid, da de politiske Forhold gjorde enhver anden Form utilraadelig, og paa Vilkaar, som selv efter Fredens Slut- ning ikke blev opnaaede billigere. Under disse Omstændigheder havde Banken allerede i Foraaret 1861 kunnet sætte Foliorenten op til en hel Procent p. a. uden nogetsomhelst Fradrag, medens den samti- dig aabnede Adgang til Indlaan, betalbar paa Anfordring, mod en Forrentning af 2 %. Dernæst blev Aktiekapitalen i 1864, under selve Krigen, udvidet til det oprin- delig paatænkte Beløb af 4 Mill. Rdl., hvorved den udbudte Totalsum, 2 Mill. Rdl., overtegnedes med % Mill. Da de nye Aktier kunde udstedes til 110 %, hvoraf de 10 % blev henlagt til Reservefonden, kom denne derved op paa den anselige Stør- relse af 258,000 Rdl. (516,000 Kr.). Ved Slutningen af denne Periode var Indlaans- midlerne voxede til c. (P/g Mill. Rdl., medens Udbyttet i disse Aar svingede mellem 6 og 7’/< %• 1 resernes Slutning betegner et Tidehverv i Bankens Historie, den jævne Fremgang afløses af et glimrende Opsving i rask stigende Tempo. Til gode Høst- og Kornudførsels-Aar herhjemme føjede sig ude Milliard-Aarenes gyldne Overflod. Det var Konjunktur-Aar, Forretnings-Aar, der var Vovelyst og Foretagsomhed oppe i Tiden — og nu startes da ogsaa Slag i Slag den Række af store, nationale Er- hvervs-Foretagender, som netop skyldes Privatbankens og Tietgens Initiativ. Allerede i 1866 havde Tietgen medvirket ved Dannelsen af »Det kjøbenhavnske Sporvejsselskab«, da Krisen s. A. i London ved Overend Gurney & Co.s Fald hin- drede den forudsatte Inddragning af engelsk Kapital. Ved et mærkeligt Skæbnens Træf gav det samme Firmas Standsning den indirekte Anledning til Stiftelsen af et andet af de Tietgenske Selskaber, nemlig selve »Det Forenede Dampskibs-Selskab«, som dannedes ved Sammensmeltningen af C. P. A. Kochs og Priors Rederier den 11. December 1866.*) Samme Aar tog Tietgens Bestræbelser for at skaffe Danmark nye, bedre og bil- ligere Telegrafforbindelser med Udlandet deres Begyndelse, og efter forskellige Gen- vordigheder fik de endelig i April 1868 fast Form ved Dannelsen af »Dansk-Norsk- Engelsk Telegraf-Selskab«, hvoraf foruden Tietgen Privatbankens Formand C. 3. Broberg og dens Bestyrelsesmedlem O. B. Suhr var Medstiftere. Om Efteraaret fulgte Startningen af »Det Dansk-Russiske Telegraf-Selskab« — og den 1. Juni 1869 smeltedes disse saa sammen indbyrdes og med det i Norge stiftede »Norsk-Britisk Selskab« til »Det Store Nordiske Telegraf-Selskab«. I dette gik atter den 22. og 23. Februar 1871 et i Januar Aaret i Forvejen ligeledes af Tietgen, Broberg og Suhr m. fl. dan- net Selskab op, nemlig det saakaldte »Store Nordiske China og Japan Extension-Te- legraf-Selskab«, der ved Fregatten »Tordenskjold«s mindeværdige Togt til China 1870—71 havde ladet nedlægge de første Søkabler i Østasien. Herpaa følger igen i 1872, ligeledes paa Tietgens Initiativ og med Privatbankens Medvirken Dannelsen af Aktieselskabet »Burmeister & Wains Skibsbygnings-Værft«, »Svitzers Bjærgnings-Entreprise«, »Det Kjøbenhavnske Bygge-Selskab« og »De dan- ’) Jfr. »Det Forenede Dampskibs-Selskab« 1866-91, Blade af den danske Skibsfarts Historie ved Jul. Schovelin.