De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

36_________________DANMARK“ tastrofe som den store Brand i 1795. Til Trods for, man saaledes skulde tro, der baade var Trang til Stede og Forretning at gøre, gik det dog i mange Aar kun meget smaat, og først en Menneskealder efter kom der ret Fasthed i Forholdene. Selskabet gik derpaa godt frem indtil 1847, thi vel blev der i Tidens Løb oprettet andre gensidige Foreninger rundt om i Landet, men disse holdt sig kun til de mindre Risikoer ude i Landdistrikterne og gjorde ikke Compagniet stort Afbræk. Nu kom imidlertid Krigsaarene, der skar bort af Forretningen i Hertugdømmerne, og samtidig blev der dannet flere nye Selskaber. Disse Selskaber var dels lokale’ der kun virkede for en enkelt Del af Landet, dels centrale, der virkede over hele Landet. Blandt disse sidste var Det gjensidige Forsikringsselskab »Danmark« der blev stiftet i 1861. I anken med dette ny Foretagende var at danne en gensidig Forsikringsforening, der vel blev ledet efter Forretningsprinciper, men hvor det ikke gjaldt om at tjene Penge til Andre, men udelukkende at lade al Fordel tilflyde selve Medlemmerne. Det var den daværende Direktør i Landbygningernes Brandforsikring, Bärthelson, som fik Ideen. Ved Loven af 4. Marts 1857 var der i den nævnte Brandforsikring blevet indført et Repræsentantskab, som skulde tage Del i Selskabets Styrelse, og hvorved man forberedte den Udsondring af Selskabet fra Justitsministeriets Ledelse og Overdragelse af den besluttende Myndighed til Forsikringen selv, som endelig- fandt Sted den 1. April 1872. Det slog da Bärthelson, at der maatte kunne gøres noget lignende paa Løsøreforsikringens Omraade ved at skabe et større gensidigt Forsikringsselskab, som ejedes af Interessenterne selv, og som blev drevet forret- ningsmæssigt uden alt bureaukratisk Omsvøb. For saa vidt var man allerede be- gyndt saa smaat rundt om i Landet at slaa ind paa denne Vej, som der hist og her alt var dannet smaa gensidige Forsikringsforeninger,- men disse havde kun en snæver lokal Betydning — Udslag som de var ikke af rationelle Forsikringsbestræ- belser, men af hine Aars ejendommelige »Brandpolitik«. Det var netop den Gang vanskeligt, især for Landets større Jordbrugere, at faa deres Kreaturbesætning, Inventarium o. lign, ordentligt forsikret, og da det folke- lige Gensidigheds- og Selvstyre-Princip i Forbindelse med den smidigere Forret- ningsform vii kede mere tiltrækkende end det Almindelige Brandcoiiipagiiis stive bureaukratiske Apparat, slog »Danmark« ej alene hurtig Rod, men vandt endog i Løbet af et Par Aar en stor Udbredelse. »Danmark«s Udvikling havde dog været for impulsiv, og et Par større Skader, som ramte Selskabet i de nærmest følgende Aar, gav Anledning til Efterfordelinger, hvad der ganske naturlig i lang Tid hæmmede Lysten til at indtræde som ny In- teressent. I 1864 bortfaldt imidlertid det kgl. octr. kjøbenhavnske Compagnis Mono- pol for Hovedstaden indenfor Voldene — før den Tid havde Kjøbenhavnerne kun kunnet forsikre i »Danmark« paa den Maade, at de forsikrede den 1000 Dalers Mulkt med, som Brud paa Monopolet kostede — og i 1866 likviderede Købstad- foreningen i Jylland, hvorved »Danmark« fik en rigelig Tilførsel af ny Forsikringer. Sit egentlige Opsving daterer Selskabet dog først fra Halvfjerdsernes Begyndelse, da Grev Sponneck traadte til som Formand for Repræsentantskabet. Grev Sponneck viste sig her som saa at sige overalt, hvor han tog fat, at være den rette Mand paa den rette Plads. En mærkelig Mand den samme Sponneck, maaske en af de mærkeligste, som Danmark har haft: klar og fast, det var hans to