De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

38 DANMARK“ herskende Egenskaber. Han var Frihandelsmand i 1838 — da var der noget ved at være det! Det var den Gang som at tage Tidens Syvmilestøvler paa og ile forud som Pioner, ikke som nuomstunder at sjokke en Menneskealder bagefter i et Par udtraadte Slæber. De Ideer, som Grev Sponneck gjorde til sine og gav Klarhed og Kraft i Tale og Handling et Liv igennem, var i hans Studieaar — Slutningen af Trediverne — Fremtidens Evangelium, vanskeligt at nemme, skulde man synes, fol- en »adelig Spradebasse«, en 25-aarig »Junker«, en nybagt Auskultant. Men Sponneck var intet af alt det, som Datidens Liberale i deres borgerlige Aandshovmod ansaa for uad- skillelig forbundet med Adelskab og Grevetitel. Han mestrede Theori saa godt som nogen Professor, savnede end ikke en vis doktrinær Skarphed i Tanke og Form; men han havde tillige den uforlignelige Sans for Livets Realiteter, som af graa Theori skaber gylden Virkelighed. Han havde netop den klassiske Liberalismes Tro til Tan- ken, dens Stormænds Lethed og lykkelige Haand til at forme Idé til Plan og Plan til Praxis. Var Sagen først tænkt igennem og befunden rigtig, saa kunde den, ja skulde den saa sandelig udføres — der var ikke den dialektiske Dualisme i hans Sind, som lod hans nationalliberale Samtid tøve og tvivle i Udførelsens store Stunder og Afgørelsens vanskelige Øjeblikke. Hans Væsen var Vilje og Intelligens i een Støb- ning: netop det retlinede, det enkle og klare i Frihandelsideerne maatte tiltale ham — det, der laa for ham, var at bestemme Maalet, trække fra sit eget Stade den korteste Vejs lige Linie dertil paa sit Udkast og saa følge den planlagte Vej med en sammenbidt Haardnakkethed, der ikke tillod den mindste Afvigelse eller Bøjen til Side. Som han var af Skikkelse, var han af Karakter: tæt og fastsluttet og just saa myndig og selvsikker, som kun den lille Mand er det, naar han føler med sig selv, at han i aandelig Væxt er et Hoved højere end alt Folket — netop et Hoved! I Brandforsikringsafdelingen lykkedes det efterhaanden, da Forholdene havde fæstnet sig, at opsamle en meget betydelig Reservefond, som naaede en Størrelse af over 3 Mill. Kr. Derefter var der dog igen en Række vanskelige Aar med store Ska- der — det er jo overhovedet saa paa dette Omraade, at Risikoen er stærkt svin- gende. Men i disse Aar viste det sig netop, hvor betydningsfuldt det var, at der intet Udbytte skulde gives, ingen Fortjeneste indvindes: man benyttede Reservefon- dens Midler til at staa disse Aar igennem uden at sætte Præmierne op, endsige for- lange Efterpræmier — og tvang derigennem de øvrige Brandforsikringsselskaber til ligeledes at holde deres Præmier nede paa nogenlunde det samme lave Niveau. Heri bestaar overhovedet »Danmark«s største Fortjeneste paa dette Forsikringsfelt. »Danmark«s Brandforsikring er nu langt den største danske Løsøreforsikring, den tæller ialt 161,000 Forsikringer, de forsikrede Værdier løber op til det enorme Beløb af 830 Millioner Kroner, og Forsikringssummen stiger hvert Aar med 20 å 30 Mill. Kroner. Blandt Brandforsikringsafdelingens Kunder kan særlig fremhæves Kongehuset og de fleste større Statsinstitutioner, de største Kommuner og de allerfleste af Lan- dets Herregaarde, men ogsaa blandt de Industridrivende og Handlende har Selskabet overordentlig stor Udbredelse. »Danmark«s Brandforsikringsafdeling har en aarlig Præmieindtægt af l1/^ Mill. Kr. og desuden Beholdningen af Kontanter og andre Værdier til Beløb af noget over 3 Mill. Kroner. »Danmark«s Livsforsikringsafdeling er yngre og mindre end Brandforsikrings-