De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

54 KJØBENHAVNS HANDELSBANK strid Strøm og blussende Hast, baade Tanke og Tale, Indfald og Handling. lilmed lignede de to Mænd hinanden i visse Henseender for meget, — hvad der ved slige Sammenstød maaske netop er det allerværste: begge var de klartskuende og dristige Mænd, Haanden for dem let til Hæftet, og Sværdet sad løst i Skeden. Hertil kom, at Tietgen netop i de nærmest følgende Aar fik rig Lejlighed til at udfolde sit Væsen som den store Starter og Nyskaber, han var. Men herved blev da ogsaa hans Bank ført ind paa en Virkemaade, som greb ud over det rent bank- mæssige, gik ud over den Kasserer- og Diskontør-Rolle, som efter Manges Mening netop ene var en banker s — og det var jo dog egentlig en Overførelse af engelsk Bank- væsen med dettes snævre Ejendommelighed, man i sin Tid havde ventet af Tietgen! Denne Opgave syntes da saaledes endnu at kræve sin Løsning, og just for D. B. Adler, der netop havde tilbragt sin Ungdom i London og indsuget sine Ideer i Fyr- rernes England, laa det derfor dobbelt nær at føle sig tristet til at tage denne Sag op. Det vilde vel ogsaa, saa rigt et Interesse-Liv Adler levede, have været ham utaa- leligt, om han havde følt sine Bevæggrunde som rent personlige: Modsætningsforhol- det til Tietgen maatte ganske af sig selv skærpe hans Blik for, hvad der i dennes Bankstyrelse saglig set blev trængt i Baggrunden eller dog ligesom stillet i anden Række, fordi Foretag enderne nu en Gang var Tietgen det kæreste — saa vist som de jo ogsaa var hans egne! Da Adler derfor tilsidst, ret ostentativt, traadte ud af Privatbankens Bestyrelse, kom han ganske naturlig ind paa Planen om at stifte en ny Bank, en egentlig Dis- konto- og Vexelbank i stor Stil. Med udholdende Energi arbejdede han aarevis der- paa i al Stilhed, og i Foraaret 1873 blev endelig Værket færdigt. Det gjaldt for Adler om to Ting: at Banken lige i sin Fremtræden havde baade Midler og Mænd, som imponerede. Der skulde højt ansete Mænd i Spidsen, og Ak- tiekapitalen maatte efter danske Forhold være betydelig. Privatbanken var begyndt med en Tietgen og to Millioner Daler, den ny Bank skulde begynde med to Natio- nalbankdirektører og otte Millioner Daler. Virkelig lykkedes det Adler ej alene at bevæge baade Grev W. Sponneck og Æ E. Reimann til at opgive deres høje Stillinger som Nationalbankdirektører tor at indtræde i den ny Banks Direktion, men ogsaa at formaa daværende Statsgældsdi- rektør Martin Levy til at ombytte sit statsvigtige Embede med Posten som Direk- tør i den nye Privat-Bank. Unægtelig Navne, som vejede til, lødige Navne saa der nu med Sandhed kunde tales om »Valuta, som Banken ejer«. Men foruden den personlige »Valuta« skulde der, som sagt, ogsaa skaffes haand- gribelig Valuta i rede Mønt og det endog rigeligt. Tilmed kunde det danske Penge- marked slet ikke bruges hertil, da alt skulde foregaa hemmeligt, indtil Aabenbarel- sens Dag kom. Altsaa maatte der nødvendigvis tyes til Udlandet. Baade Adler selv og det ansete Bankierhus Smidt & le Maire, som blev draget med ind i de Indviedes snævre Kreds, havde nu ogsaa nok af fine udenlandske Forbindelser, saa der alt- saa for saa vidt intet var i Vejen, og Tiderne var desuden gode. Men Ulykken var, at just i hine »Gründeraar«, Halvfjerdsernes første, kunde de gode Tyskere ikke vel lænke sig at starte et saa stort Foretagende som det, her var Tale om, uden at tjene paa selve Stiftelsen. Det stemmede nu ikke rigtig med I). B. Adlers danske Forestil- lings-Kreds, vi skal nu altid være saa uegennyttige herhjemme, Begreberne Sam- funds-Vel og gratis synes os knyttede saa uløselig sammen. Men denne Gang hjalp