De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

72 DE PRIVATE ASSURANDEURER Vovestykke for ham at paatage sig slig Assurance. Derfor udvalgte han sig »de smaa Fartøjer, som løb imellem Provinserne og Rigerne«, thi ganske vist lod disse »kun en liden Sum assurere« og taalte ikke altfor opskruede Præmier, men »Mængden deraf« var »noget anseligt«, der indtraf kun »sjældent Ulykker« og den Risiko, der blev løbet, var »snart forbi«. Blandt disse Smaaskippere havde han, som »sad i en stærk Handel«, ogsaa sine Forbindelser, der var let for ham at paavirke. Til Gen- gæld overlod han saa »de svære Fartøjer«, der gik i de fare- og kaperfulde China-, Vestindie- og Spanienfarter, til det kgl. Compagni. Ganske naturlig satte dette sig da til Modvæge og fik Autoriteterne til at stoppe Ryberg. Underhaanden blev han dog ved med at forsikre i den følgende Tid, og 1779 forsøgte han igen at faa en Slags officiel Anerkendelse af Lovmæssigheden heraf, idet han lod Mægler Joel Wessely ansøge om at faa Policer til slig privat For- sikring stemplede. Heller ikke denne Gang lykkedes det at komme om Hjørnet, men i 1783 fandt han saa paa den simple Udvej: først at købe det stemplede Papir og saa trykke Policerne lierpaa — og lod herefter Wessely ansøge Rentekamret om Til- ladelse til at tilbagelevere det saaledes trykte og ubrugte eller i Trykningen beska- digede Stempel-Papir og herfor erholde Afgift refunderet. Og denne Gang gik det — Ansøgningen blev bevilget, og hermed var faktisk Banen gjort ryddelig. Dog maatte Ryberg og de Købmænd, hvormed han stod sammen i denne Sag, og hvoraf Hver især interesserede sig i hver enkelt Assurance med en vilkaarlig valgt Kvotadel, fremdeles bevare denne Form, hvorefter — som det hedder den Dag i Dag — »de particulære (private) Assurandører herved forsikrer hver for sig og hver for den Andel, som findes anført, osv.«, da Compagniets Octroy nu blev forstaaet derhen, at den udelukkede Ret for alle Andre til at danne et »Societet«, altsaa til at tegne en Forsikring, hvorfor de forpligtede sig til at hæfte solidarisk. Med den nævnte Begivenhed i 1783 kan egentlig »De private Assurandeurer« an- ses for stiftet — det var faktisk en bestemt Kreds af Storkøbmænd omkring Ryberg, der siden i 1786 formelig konstituerede sig som de, der herefter til Stadighed og i Forening, med Iagttagelse af den alt nævnte Formalitet, tegnede Søassurance jævnsides med Compagniet Disse Mænd — hvoriblandt Tidens største Købmands-Navne i den nærmest følgende Periode saasom Zinn, Erichsen, Prætorius, Saabye, Reiersen, van Hemert, Duntzfeldt, Tutein, de Coninck — forenede sig hvert Aar og blev for et Aar ad Gangen lodtagne i samtlige Forsikringer med en vis Procentandel for hver, idet nemlig Assurancerne i deres Helhed deltes i 100 Andele, hver paa 1 Pro- cent, hvoraf saa hver Interessent overtog en eller flere Andele. Og saaledes gik det helt op til 1836, idet der dog fra November 1794 blev afholdt ordentlige Generalfor- samlinger hvert Aar, som valgte en Bestyrelse og en Forretningsfører (Mægler). Paa Forsamlingen i 1822 enedes man tillige om formelige Vedtægter for Foretagendet, ifølge hvis Indledning Konventionen for Compagniet af 1. Juli 1746 med dertil hø- rende Assurance-Vilkaar og Havari-Reglement antages som forbindende Norm over- for de Forsikrede. 1 Aarene 1807—09, da der af Englænderne blev opbragt o. 900 danske og nor- ske Skibe, hvilede naturligvis Tidernes Ugunst ogsaa trykkende paa »Assurandeu- rerne«. Ikke desto mindre stillede man sig i høj Grad imødekommende overfor de Forsikrede, hvis ofte højst tvivlsomme Krav i stort Omfang blev opfyldte ved minde- lig Overenskomst om 75 å 85 °/0 efter deres Beskaffenhed.