De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

FJERDE SØFORSIKRINGS-SELSKAB (LIMITERET) Da der var gaaet en halv Snes Aar efter Dannelsen af »Den kjøbenhavnske Søas- surance-Forening«, føltes der paany i Handelsverdenen Trang til at stifte et med de alt bestaaende konkurrerende Selskab, og en Del indflydelsesrige Hovedstads-Køb- mænd traadte i den Anledning sammen den 29. April 1863. Forsamlingen fandt, be- tegnende nok, Sted i Børsens Læseværelse, og man besluttede enstemmigt at danne et fjerde Søforsikrings-Selskab og kalde det, som det var: »Fjerde Søforsikrings-Selskab«. Man organiserede det efter »De private Assurandeurers« hævdvundne Mønster: enhver Forsikring, Selskabet overtager, beregnes i et vist Antal (nu 300) Dele, saa- ledes at hver enkelt Ejer af en Andel hæfter, uden solidarisk Ansvar for de øvrige Andelsejere, for Vsoo af enhver Forsikring. Intet Medlem kan have flere end 15 An- dele. For hver Andel, han ejer, oppebærer han i/300 af Selskabets Indtægter og til- svarer Vgoo af Selskabets Tab. Til Sikkerhed er der dannet en Kassefond og en De- positum-Fond i Nationalbanken. Den Sikkerhed, der til enhver Tid skal være til Stede, er ialt 600,000 Kr. Paa det konstituerende Møde overdroges Selskabets Ledelse til et Udvalg paa 3 Medlemmer samt to Kommitterede. Udvalget kom til at bestaa af Grosserer, senere Etatsraad J. F. Carøe af Firmaet Carøe & Co., Grosserer Moses Melchior af Fir- maet Moses & Søn G. Melchior og Grosserer Harald Hansen af Firmaet A. N. Hansen — som man vil se, højt ansete Købmænd, hvis Navne i vore ledende Børs- kredse havde den lødigst mulige Klang. I god Overensstemmelse hermed blev Gros- serer, senere Etatsraad Edward Thune af Firmaet Edw. Thune & Co. 1. Kommitte- ret og Kaptajn-Lieutenant, senere Kommandør C. Obelitz 2. Kommitteret. Til Forret- ningsfører valgtes Grosserer Jac. Fr. Lemvigh af Firmaet Lemvigh & Co. Den 1. Juni 1863 paabegyndte Selskabet sin Virksomhed, og da det efter et halvt Aars Forløb var indarbejdet, gav det allerede det første Driftsaar, 1864, et betydeligt Overskud, som yderligere blev forøget i det næste. Efter et større Tab i 1867 fulgte der fra 1868—76 en Række udmærkede Aar, hvori Oversku det endog et enkelt Aar steg helt op til c. 188,600 Kr., men da derpaa de bekendte Kalamiteter i den tyske Søforsikrings-Verden ogsaa ramte de kjøbenhavnske Søassurance-Selskaber føleligt, omend det dog lykkedes at begrænse Tabet saa nogenlunde, besluttede man sig i »Fjerde Søforsikrings-Selskab« til at oprette en Reservefond for derigennem herefter at udjævne de stærke Svingninger fra Aar til Aar. 1883 fik Selskabet nye Vedtægter,