De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

DANSK ARBEJDERBANK i Modsætning til de øvrige Banker, som er omtalte i dette Værk, er Dansk Ar- I bejderbank ikke noget egentligt Forretnings-Institut, hvis Formaal er at tjene Omsætningen til Gavn for sine Aktionærer men et selvejende Forsørgelses-Institut, som driver Sparekasse- og Udlaans-Virksomhed for derved at kunne støtte sine In- teressenters Selvhjælps-Bestræbelser. Og dog er Navnet: Arbejderbank godt nok, kort og fyndigt rummer det baade Betegnelsen for Maal og Middel. Maalet er: Hjælp til Selvhjælp for Smaakaarsfolk, og Midlet: at frugtbargøre modtagne Indskud paa en saadan Maade, at man netop derved sættes i Stand til at skaffe hin Hjælp. Navnet fødtes da ogsaa ganske naturligt sammen med Tanken. Det var i Milliard- aaret 1872, det for Danmark saa lykkelige »Udstillings-Aar«, lige Aaret efter at Pariser- kommunen med Blod og Brand havde sat Arbejderspørgsmaalet paa Evropas Dags- orden. De fleste lod vel haant herom, da det røde Spøgelse lykkelig og vel var gennet i Jorden; men ganske Enkelte — og blandt dem herhjemme: Grosserer II. Fritsche og Formanden for »Dansk Arbejdersamfund«: Lucianus Kofod — for- stod hurtig, hvor saare, saare meget her var at udrette, og at det derfor i hvert Fald gjaldt om, der snarest blev taget fat fra en Ende af. Hvad de som Privatmænd kunde magte, kunde vel overfor det store sociale Problem kun blive et beskedent Bidrag til en stykkevis Løsning; men det stod dém tillige klart, at selv det mindste, som i saa Henseende virkelig’ gik i den rette Retning, havde sin fuldgode Betydning, blot at det blev gjort! Bare at der blev begyndt alvorligt og virksomt, saa det kunde skønnes i de Ubemidledes Klasse, at man fra Kapitalens Side rakte en hjælpende Haand ud imod dem! De to nævnte Mænd fik da for deres Vedkommende den Idé: at oprette et Pengeinstitut, der kim skulde arbejde med det Formaal at tjene Penge til Støtte for Selvhjælps-Bestræbelser paa Alderdomsforsørgelsens Omraade. Og som tænkt, saa gjort, — de fik samlet en Kreds af forstaaende Mænd om sig, fik tegnet en Aktiekapital af 63,200 Kr., og med den begyndte Arbejderbanken den 18. Oktober 1872. Under de konstituerende Forhandlinger var det slaaet fast, at Midlerne til Laanekassen skulde søges tilvejebragt ved Sparekasse-Virksomhed, og at der ved »Arbejder« skulde forstaas enhver Mand eller Kvinde, som foretager sig noget nyttigt for at erhverve sit Livsophold. Programmet var dermed givet. få