De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

KJØBENHAVN 91 400,000 Kr. Dens Aktiekapital var samtidig kun 63,740 Kr. Et saadant Misforhold vilde unægtelig have kunnet friste et Flertal af Aktionærer til med Fravigelse af Bankens oprindelige socialt-humane Formaal at gennemføre Lovændringer, hvorved de selv fik større Fordel af den saa blomstrende Forretning — tilmed da de i de mange Aar stedse havde maattet lade sig nøje med det beskedne Udbytte at 4 % aarlig. For at fjerne enhver mulig Fare i denne Retning stillede Bankraadet da paa en Generalforsamling den 24. Maj 1881 Forslag om at omdanne Bankens Sty- relsesforhold saaledes, at Aktionærerne gav Afkald paa den øverste Myndighed i Bankens Anliggender og overdrog denne til et af 22 Medlemmer bestaaende ulønnet Repræsentantskab med Ret til ved Afgang af Medlemmer at supplere sig selv. I fuld Samklang med den Aand, der havde raadet ved Stiftelsen, gav Aktionærerne enstemmig deres Samtykke hertil. Ved samme Lejlighed reduceredes i Overens- stemmelse hermed Aktiekapitalen til en Grundfond, hvis Deltagere kun beholdt deres Udbytte-Ret. Allerede ved Bankens Oprettelse havde en af Medstifterne, Dispachør Wessely, skænket sine Aktier til Reservefonden, og dette Exenipel blev nu efterfulgt af flere. I de for Sparekasserne vanskelige Aar 1878—79 tilbød andre Aktionærer Banken deres Aktier til Købs, og derefter blev det i den følgende Tid nier og mer alminde- ligt, at aarlig en større eller mindre Part af Aktierne overgik i Bankens egen Be- siddelse, hvor de blev henlagte under en særlig Fond, »Reservefond B«. Da de fra Efteraaret 1901 Rigsdagen foreliggende Skattelovsforslag stillede en Beskatning af Aktieselskaber i Udsigt, og Arbejderbanken vel faktisk og praktisk ikke længer var noget saadant, men det nu ogsaa gjaldt om rent formelt at have sine Sager i Orden, saa at Institutionens humane Virksomhed ikke skulde kunne komme til at lide noget Skaar ved betydelige Skattepaalæg, forcerede Banken sine Aktieopkøb — og udenfor Bankens Besiddelse findes der da ogsaa f. T. kun Aktier til et Paalydende af 1740 Kr. Saa længe imidlertid ikke alt var opkøbt, følte man sig ikke helt paa den sikre Side, og man slog derfor resolut ind paa den Vej at søge Banken udtrykkelig aner- kendt som faldende helt og holdent ind under Sparekasselovens Forskrifter, medens den hidtil kun havde været anerkendt i Henhold til Undtagelsesbestemmelsen i Sparekasselovens § 11. Dette opnaaedes ved Indenrigsministeriets Skrivelse af 13. Februar 1903. Hermed er da Udviklingen fuldbyrdet, og Dansk Arbejderbank fremtræder nu i sin Renhed som det selvejende filantropiske Forsørgelses-Institut, hvis Skabelse foresvævede Stifterne i 1872. Sparernes Tilgodehavende var ifølge det sidste Regnskab 17,8 Mill. Kr., i hor- sørgelseskassen henstod ialt 3,7 Mill. Kr., Reservefond (A) var 1,3 Mill. Kr., og paa Konto til Imødegaaelse af Kurstab indestod 329,000 Kr. Af Bankens Laan, 12^ Mill. Kr., var vel Hovedparten — de 11,7 Mill. Kr. anbragt mod Pantesikkerhed, men af stor Interesse er det at erfare, at blandt Laa- nene mod Selvskyldnerkaution er en forholdsvis betydelig Sum Smaalaan til Ar- bejdere og andre Ubemidlede, Laan, hvorved der ydes stor Gavn, og hvorved der vel gennem Smaa-Expeditionernes Mængde voldes megen Ulejlighed, men saa at sige aldrig noget Tab. Ogsaa i denne Henseende er det saaledes lykkedes Arbejderban- ken at virke i fuld Overensstemmelse med sit oprindelige Formaal. Banken har gennem hele sin Virksomhed haft Lokale det samme Sted, paa