De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

126 LAANEKASSEN I KJØBENHAVN DIREKTØR J. P. CHRISTENSEN nok, han i sit Hjem havde lidt Bohave, hvad jo selv den Fattigste har — paa det fik han saa Laanet, og det saa jo nok saa nemt ud. Da imidlertid Underpant i Løsøre efter dansk Ret er en saare tvivlsom Sikker- hed, valgte Møbellaaneren en helt anden Vej: han lod Laantageren pro formå sælge sig sine Møbler, stemp- lede dem som sine og overlod ham dem igen til Leje — en Købekontrakt og en Lejekontrakt blev altsaa Sikkerheden, og den var til en Begyndelse god nok. løvrigt var Betingelser, Omkostninger og Renter fuld- stændig ublu — saa at det altsaa i en Flerhed af Til- fælde netop gik som lige ovenfor skildret. Men den Ugenerthed, hvormed disse Herrer gik til Værks, henledede forholdsvis hurtig den offentlige Opmærksomhed paa denne smukke Trafik, et Par af de værst behandlede Ofre tyede i deres Nød til Pres- sen, og denne tog sig med Iver af Sagen. I alle Blade, uanset Partifarve, rejste man nu en ligefrem Fejde mod dette Uvæsen, men længe varede det dog ikke, før der gik Politik i Bevægelsen, og der- med var Enigheden endt med ét Slag. Fra konservativ Side ønskede man en Aager- lov, og dette mente man fra liberal Side af Hensyn til den hellige Frihed at maatte sætte sig imod — efter kort Tids Forløb saa det derfor ud til, at det hele skulde ende med at løbe ud i Sandet. Da var det, at I. P. Christensen, en af Laanekassens nuværende Direktører, fik samlet en lille Kreds om den Tanke: at oprette et Laane-Institut, som ligefrem aabnede en Konkurrence med Møbellaanerne, altsaa med andre Ord: skaffe saa- danne Smaafolk, som ikke havde andet at laane paa dette, men under saadanne Former og paa saadanne Betingelser, at Laanet blev en virkelig Hjælp for de Paagældende. Man var ganske vist klar over, at slige Laan ikke kunde blive helt billige; de private Laane- kontorer, som savner Assistenshusets berømte »Hæler- privilegium«, tager jo saaledes af Laan mod Haand- pant hele 24 % p. a., og Sikkerheden i dette Tilfælde vilde snarest blive ringere, hvortil kom den vanske- lige Bedømmelse af den enkelte Laantagers Evne og Vilje til at betale Laanet tilbage. Men paa den anden Side vilde der dog altid blive en enorm Forskel mel- lem den for et rationelt styret Pengeinstitut nød- vendige Rente og den, der betaltes Møbellaanerne, og af ikke mindre Betydning var det, at den Retsløs- hed, der karakteriserede Forholdet ved disse Løsøre- Laan, afløstes af virkelig retsgyldige og for begge Par- ter betryggende Betingelser. Vi siger begge Parter, thi da forskellige Executions-Tilfælde kom til Kongens Fogeds Prøvelse, idel Folk under Indtryk af den al- end deres Løsøre, Laan paa DIREKTØR P. J. CARVIL