De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

NYE DANSKE BRANDFORSIKRINGS-SELSKAB Som andetsteds skildret i dette Værk, fik det gamle kjøbenhavnske Brandassu- rance-Kompagni ved Octroien af 24. Maj 1843 kongelig Bekræftelse paa sin da 65aarige Eneret til at modtage Forsikring af Løsøre mod Ildsvaade i Danmarks Ho- vedstad. Til dette enestaaende Privilegium — i det øvrige Land bestod intet tilsva- rende Monopol knyttede der sig mærkeligt nok ingen Pligt for Kompagniet til at tegne enhver Assurance, der tilbødes det. Ifølge Octroiens § 18, saaledes som denne fortolkedes af Domstolene, kunde Kompagniet frit vælge og vrage mellem de dem tilbudte Risikoer, og først naar — efter megen Omstændelighed — en Risiko var bleven afvist, kunde der af Vedkommende tegnes Forsikring andetsteds, altsaa i Ud- landet. Saaledes var i hvert Fald Retsstandpunktet, hvis Gennemførelse i Praxis simpelthen vilde have ført til, at Varer og Effekter i den lange Tid, der altid hengik fra Assurance-Begæringens Indgivelse til dens Antagelse eller Afvisning, var komne til at henligge uassurerede. Følgen af disse Tilstande var ganske naturligt, at Forsik- ringen af disse paa Hjemstedet »vragede« Risikoer blev uforholdsmæssig dyr i uden- landske Selskaber — saa meget mere som man for Sikkerheds Skyld maatte med- assurere Mulkten for den i selve Forsikringens Tegning liggende »Brøde«. Hertil kom, at da Kompagniets Virksomhed var indskrænket til »Kjøbenhavn« i snævreste Begreb o: Kjøbenhavn indenfor Voldene, altsaa et tæt bebygget og for- holdsvis brandfarligt Forsikringsfelt, var det langt mere udsat for store Tab end Selskaber, der som de fleste udenlandske havde deres Risiko fordelt over hele Ver- den — og den Sikkerhed, det bød, var derfor i og for sig ikke uomtvistelig. Ved Udgangen af 1859 var Kompagniets Forsikringssum 272/5 Mill. Rigsdaler og dets Ga- rantimidler ikke fuldt 1 Mill. Rigsdaler, hvad der under de daværende højst mid- delmaadige Brandslukningsforhold og med de mange Bindingsværks-Huse paa det i sig selv saa begrænsede Forsikringsomraade ikke netop svarede til Kompagniets Valgsprog: »Rolig og tryg«. Reassurance var man endnu ikke naaet til, — tværtimod havde Kompagniets Direktion allerede i 1818 forkastet dette System! Under disse Omstændigheder satte i Sommeren 1860 en Kreds af ansete Borgere sig i Bevægelse for at faa Monopolet omstyrtet og derved Grunden ryddet for et Brandforsikringsforetagende i moderne Stil. Grosserer L. Bramsen, som længe havde beskæftiget sig med Assurancevæsen og derved vundet sig god Indsigt deri, var Sjælen i Bevægelsen. Om ham sluttede sig Mænd som D. B. Adler, H. D. Fa- bricius, H. P. Hansen junr., H,'ar. Kayser, Moritz G. Melchior, V. Rothe, E. Schjern og Adolph Steen m. fl. — som man vil se: lutter gode Nationalliberale,