De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

KJØBENHAVN 149 gik paa en ligesaa billig som prunkløs Maade: Bram sen og Hvidt lejede sig nem- lig et Værelse i daværende Hotel Royal og tog der personlig imod Aktietegningen. Da 1278 Aktier å 2000 Kr. var tegnede, sluttedes der. Udgifterne ved Selskabets Op- rettelse og indtil Kontorets Aabning beløb sig overhovedet til ialt kun 500 Rdl., saa til moderne »Gründer«-Salærer blev der intet udgivet. Den 20. Januar valgte de 12 Indbydere Bramsen til Direktør — forøvrigt med en saa beskeden Begyndelsesgage, at den i Modsætning til hans tidligere Aarsindtægt ved udenlandsk Assurance-Agentur betød et ligefremt Tab. Men for Bramsen var det i første Række Sagen om at gøre, og i sin Iver for det nye Foretagende fandt han da ogsaa virksom Støtte i d’Hrr. Blom, Hvidt, Kayser, Linnemann, Puggaard og Steen, der s. D. valgtes til Kontrolkomité. — Den 16. April 1864 begyndte der- efter Virksomheden. »Nye danske«, som Navnet snart lød Mand og Mand imellem, var det første Selskab herhjemme, der benyttede den nu saa almindelige og velbekendte, men den Gang forholdsvis nye Form for Risikoens Spredning: gennem Reassurance eller Gen- forsikring i Henhold til »faste« eller obligatoriske Reassurance-Kontrakter. Denne forsigtige Forretningsførelse medfører naturligvis med Nødvendighed, at et Selskabs egne Indtægter forringes med Genforsikrings-Præmiernes Beløb. Og da Bestyrelsen desuden, for at styrke det unge Foretagende, i de første to Aar som Præmiereserve for den ved Aarets Udgang løbende Risiko overførte den fulde Præmie til det føl- gende Aar, i Stedet for den til den tilbagestaaende Forsikringstid svarende Del af Præmierne, blev der for Aarene 1864 og 1865 intet at udbetale til Aktionærerne i Overskud, saa de maatte nøjes med simpel Rente af de indbetalte Beløb. Herved følte ikke faa af dem sig skuflede, og i 1866 maatte der endog indkaldes en extra- ordinær Generalforsamling for at tage Beslutning om Selskabets Opløsning eller Fortsættelse. Da imidlertid det efter Statuterne nødvendige Stemmeantal for en Op- løsning ikke blev naaet, forblev Selskabet bestaaende, — Eftertiden har tilfalde vist, med hvor stor Ret! Forøvrigt bragte nu ogsaa ydre Omstændigheder Medbør: i det nævnte Aar (1866) maatte en større gensidig Assurance-Forretning for Nørrejyllands og Slesvigs Købstæder likvidere, og »Nye danske« fik dermed Fodfæste i Jylland, hvorved Kundekredsen betydelig udvidedes. Da dertil kom, at Brandskaderne var moderate, kunde der saavel i 1866 som i de følgende 4 Aar i Rente og Udbytte for hver 100 Kr. Indbetaling fordeles henholdsvis 12, 24, 14, 30 og 14 Kr. I 1867 begyndte Selskabet at gøre Forretninger i Udlandet og sluttede i 1869 en Kontrakt med det amerikanske Selskab »The Home« i New York om Overtagelse af Reassurancer for dette i de Forenede Stater. Herved blev »Nye danske« ramt af den navnkundige Ildebrand i Chicago 1871. Hvor beskeden end det danske Selskabs Andel var, forholdsmæssig set, saa var Tabet dog saare føleligt: 180,000 Kr. paa 102 forskellige Policer! Herved opslugtes den hidtil opsparede Reservefond helt og hol- dent, og desuden udviste Balancen et Minus paa 133,000 Kr. Dog i det lange Løb, tør man paastaa, bragte denne Genvordighed i Virkeligheden Lykke med sig: det var, som Chicago-Luerne »optændte« de danske Aktionærers Villie til netop nu al blive ved og holde ud — det besluttedes under almindelig Til- slutning, at der hverken skulde udbetales Udbytte eller Tantieme af kommende Aars Overskud, førend Underbalancen var fuldt dækket og desuden et Beløb, svarende til 10 % af Aktiekapitalen, henlagt til Reservefonden. Og efter dette Program arbej-