De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

14 DET DANSKE KULKOMPAGNI« Firmaets Stifter, Provstesønnen Johan Peter Suhr, blev født 1712 i Kjøbelev paa Lolland. Nytaarsdag 1728 tiltraadte han en Lærlingeplads hos Hørkræmmer Oluf Hansen Aagaard i Kjøbenhavn og kom altsaa her til Staden i den store lidebrands Aar. Efter at have udstaaet sin Læretid blev han Svend, og i 1748 æg- tede han Husets 18-aarige Datter, hvorpaa han Aarsdagen efter ved Svigerfaderens Død overtog Forretningen. Aaret efter fik han desuden tilskødet den Afdødes Gaard paa Gammeltorv af Boets øvrige Arvinger, den Gaard, som fra den Tid af og til vore Dage stedse har heddet den Suhrske Gaard. Først da den, efter ved Kjøbenhavns anden store Ildebrand i 1795 at være gaaet op i Luer, blev genopført, fik den sit nuværende strenge og statelige Udseende. J. P. Suhr var altsaa nu velbestalter Hørkræmmer og lod sig som saadan op- tage i Hørkræmmerlauget. Ifølge dettes Artikler havde han Ret til i aaben Bod at falholde grove Varer, saasom Hør og Hamp, Tjære og Beg, Tran og Salt, Jern og Staal, Kul og Kakkelovne m. m. Men Suhr hørte ikke til dem, hvis Horisont er dragen af Bodens Disk, lian be- gyndte strax at »befatte sig med importante Handlinger en gros«*) o: drive en vir- kelig Engros-Forretning i Datidens Stil og hente sine Varer hjem med egne Skibe fra selve Produktions- eller Første-Haands-Stederne. Allerede i 1753 skildrer han selv dette saaledes: »Jeg holder stor Correspondance med mange udenlandske Slæder, hvorfra jeg direkte forskriver Varer, og derved vover jeg alt, en flittig Handelsmand bør vove, som efter de i og med Tiden følgende Omstændigheder gør sig sine Spekula- tioner og efter nøje Overlæg hasarderer at vinde eller tabe, som dependerer af Bo- den, Lejligheden og Tiden«. Det var ogsaa allerede paa dette Tidspunkt lykke- des ham at tredoble den i hans Handel staaende Formue. Naturligt nok, at han da vilde være Grosserer, men da dette efter Dati- dens Lovgivning var uforeneligt med at holde aaben Bod, naaede han først at vinde egentligt Borgerskab paa Engros-Handel, da han 14 Aar efter opgav Boden.*) Men da var hans Handelsformue ogsaa stegen til 90,000 Rdl. Courant. Det er overhovedet højst interessant at se, hvor mærkværdig jævnt og stadigt den Suhrske Formue voxer. I 1750, altsaa efter et Aars Forløb, anslaar J. P. Suhr den selv i sin »Gehejm-Bog« til 7,200 Rdl. C., 10 Aar efter var den allerede 51,000, atter 8 Aar efter 100,000 og 10 Aar efter igen (1778) det dobbelte: 200,000 Rdl. C. Og med Formuen steg ogsaa Suhrs ydre Anseelse og Samfundsbetydning — da Stru- ensee omordnede Stadens ældgamle Styrelse og helt afskaffede »de 32 Mænd«, gjorde han ovenikøbet Suhr til anden Borgmester i Kjøbenhavn. Efter den Guldbergske Kontra-Revolution blev Suhr vel rykket ned igen til Vice-Borgmester, men strax efter trøstet med en Titel, og han døde som Etatsraad (1785). Da han efterlod flere Børn, begyndte den Søn, som overtog Forretningen, Ole Bernt, med en Forretningsformue af kun 75,000 Rdl. C. foruden Gaarden paa Gam- meltorv, medens J. P. Suhr havde efterladt sig over tre Gange saa meget. Ole Bernt var forøvrigt allerede i 1782 indlraadt i Firmaet, som derefter kom til at bære sit senere saa kendte Navn J. P. Suhr & Søn. Han var kun 23 Aar gammel, da han blev Ene-Indehaver af Forretningen, men han viste sig hurtig at være en fuldmo- den Købmand, sin Gerning voxen, og under ham fortsattes derfor ogsaa Formuens ') Jul. Schovelin: »Fra den danske Handels Empire I«.