De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder
År: 1904
Serie: København
Forlag: Lehmann & Stage
Sted: København
Sider: 143
UDK: 338(489)dan St.F.
1. Bind
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KJØBENHAVN
17
afhændet. Inden dette imidlertid kunde ske, døde Holmblad, som alt ovenfor
nævnt, i Sommeren 1895.
. *
$ *
Da »Det Danske Kulkompagni« traadte ud i Livet som en Fortsættelse af J. P.
Suhr & Søn blev, efter Jul. Holmblads Anvisning Forretningens Ledelse overdraget
hidtilværende Korrespondent hos det nævnte Firma, A. H. Ostenfeld. Hr. Ostenfeld
er født 1862, fik sin første Uddannelse i en Skibs- og Varemægler-Forretning i Holbæk,
var dernæst i Aarene 1886—92 ansat i det store Skibsexpeditions-Firma De Leeuw &
Philippsen i Antwerpen, blev derefter engageret til Suhrs og opholdt sig paa dette
Firmas Regning i iy2 Aar paa de store Kulpladser i England og Skotland for at
lære Faget til Bunds. I 1893 tiltraadte han endelig paa Hovedkontoret, Gammel
Torv, og den 1. August 1896 blev han, som lige nævnt, tillige kaldet til adm.
Direktør i det nye »Kulkompagni«, til hvis Tjeneste han endelig kunde hellige sig
helt og holdent fra 1. Januar 1897, da han, samtidig med at Kompagniet aabnede
sin Drift, definitivt fratraadte sin Stilling hos Sulir.
Ved Overtagelsen af en saa gammel Forretning som den Sulirske, hvor det
ganske særlig er selve Firmaets grundmurede Ry, som »overtages«, er det sikre ved
Sagen for den ny Forretning dette, at der først og fremmest kommer til at paa-
hvile den Byrden af en betydelig Kapitals successive Afskrivning: ved »Det Danske
Kulkompagni«s Start var da Etablerings-Kontoen ogsaa 826,715 Kr. 79 Øre. Hvad
der paa den anden Side herved skulde vindes: Fastholdelsen og Bevarelsen af den
ophævede Forretnings gamle Kundekreds, er derimod aldrig nær saa sikkert! Og
virkelig kostede det ogsaa i Kompagniets første Aar stor Konkurrence-Kamp og aar-
vaagen Paapasselighed saaledes at hævde og føre det Vundne videre. Ikke desto
mindre lykkedes det saa godt, at Selskabet i sine 2 første Driftsaar, 1897 og 1898,
forøgede Salget med c. 90,000 Tons Kul, hvilket var en Fremgang mod Omsætnin-
gen i J. P. Suhrs sidste Forretningsaar af ikke mindre end c. 70%.
Det gjaldt imidlertid for Kulkompagniet ej blot at fortsætte noget Gammelt,
men selv at skabe noget Nyt: en helt ny, moderne Basis, hvorpaa den fra Suhr
overtagne Kulforretning kunde udvikles og omformes efter Tidens Krav.
Dette Nye blev det statelige og pompøse Anlæg i Frihavnen, som enhver Kjø-
benhavner kender af Selvsyn.
At skaffe sig gode og tørre Kul har for de store Forbrugere, Industrien og Mel-
lemhandelen, just ikke tidligere været saa lige til. Naar Kuldamperen kom ind,
maatte Vognene vente Time ud og Time ind ved Skibet i alt Slags Vejr, eller der
maatte købes dyrere fra Plads, og for at sikre det daglige Behov maatte der hol-
des særligt Lagerrum ved Fabriken eller Butiken. Forsyningen var saaledes med
andre Ord som oftest bekostelig og omstændelig, tidsspildende og tabbringende.
Løsenet maatte derfor være: hurtig og daglig Expedition, hvorved der til
enhver Tid kunde faas friske og harpede Kul i tør Kondition!
Det er denne Opgave, Anlæget i Frihavnen løser.
Etablissementets samlede Areal udgør 45,000 Alen med en Kajlængde af 650
Fod; ved Kajen er 24 Fods Vanddybde, og Indsejlingen er direkte fra Sundet.
Til Skibenes Udlosning er der lige ved Bolværket anbragt 5 Dampelevator-Taarne,
80 Fod høje. Elevatorerne bevæger en Skovl til Losning af Kullene ud af Dampe-
rens Lasterum, og denne Skovl kan rumme 2 Tons (14 Td. Kul). Skovlen tømmer