De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder
År: 1904
Serie: København
Forlag: Lehmann & Stage
Sted: København
Sider: 143
UDK: 338(489)dan St.F.
1. Bind
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
CARL NORSTRAND
Det er ikke ofte, at Enkeltmand herhjemme, i større Udstrækning, tor egen Reg-
ning, regelmæssig sender Varer i fulde Skibsladninger fra et fremmed Land til
et andet og saaledes i alleregentligste Forstand driver Udenrigshandel. Det er en
af de Agre i Forretningsverdenen, som det i Reglen er forbeholdt Aktieselskaber
med en stor og vidtløftig Administration at dyrke; det er en Virksomhed, hvis
Traade spænder viden om, en Opgave, som en Mand betænker sig paa at løse alene.
En dansk Forretning og et af de faa private Handelshuse i Norden, som i stor
Stil, og fra Aar til Aar i voxende Omfang, afskiber den ene Ladning efter den an-
den udenlands fra til andre Søstæder udenfor Hjemlandets Grænser, er Firmaet
Carl Norstrand i Kjøbenhavn.
Carl C. H. Norstrand er født i Bergen i 1852 og nedsatte sig allerede i 1874, altsaa
i en Alder af 22 Aar, her i Kjøbenhavn, efter at have løst Grosserer-Borgerskab. I
1880 aabnede han en Importforretning af engelsk Raajern, som fra Begyndelsen af
Tyverne var blevet en gangbar Handelsvare her i Landet, og hvoraf Forbruget sta-
dig var stigende, holdende Trop med Jernstøberiets Udvikling.
Carl Norstrand kom gennem Salget af Raajern i intim Forretningsforbindelse
med Landets Jernstøberier, og det var da kun naturligt, at han snart udvidede sin
Virksomhed til ogsaa at omfatte andre af Jernstøberiernes Forbrugsartikler, i første
Række det til Smeltningen nødvendige Brændselsmateriale.
Det var næsten udelukkende engelske Kokes, som den Gang forbrugtes i Støbe-
rierne, da Norstrand i 1884, endnu førend det store, rhinsk-westfalske Kul- og Ko-
kes-Syndikat dannedes, begyndte at indføre westfalske Cinders.
Varens Godhed overvandt hurtig den Mistillid, som Forbrugeren instinktmæssigt
nærer mod det nye, og de westfalske Cinders var allerede godt indarbejdede, da
Trusten dannedes. Det var da en Selvfølge, at de ledende Mænd i Syndikatet udsaa
Norstrand, som havde dokumenteret sine Evner til at finde Marked for Produktet,
til at lede Exporten fra de store westfalske Bjergværker til Danmark, Norge, Sve-
rige og Finland.
De westfalske Cinders slog nu helt igennem og fortrængte paa faa Aar saa godt
som fuldstændigt de engelske Kokes i hele den nordiske Jernindustri.
Afskibningerne ledes over hollandske og tyske Nordsøhavne, og den aldeles over-
vejende Del gaar til Sverige, Norge og Finland.