De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

86 OTTO MØNSTED Bro ges Datter, og samme Aar anlagde han en Dampmølle i sin nye Hjemstad. Men ogsaa paa en hel anden Maade, han da ikke saa meget som drømte om, skulde dette Aar faa afgørende Betydning i hans Liv. I 1870 opfandt nemlig den franske Kemiker Mége-Mouriés Fremstillingen af Margarine. Margarine er, som bekendt, et Surrogat for Natursmør, der fremstilles af Oleo, o: den Del af Oxefedtet, som holder sig flydende ved en Temperatur af 25 å 30° R. Fedtet renses først omhyggeligt og underkastes derpaa en Presning i en hydrau- lisk Presse ved den nævnte Temperatur: herved flyder saa Oleoen ud, og der bliver fast Stearin tilbage (anvendelig i Lysefabrikation). Margarinen fabrikeres ved at kærne Oleo sammen med sur Mælk og forskellige Olier og, efter at Blandingen er kold, ælte den sammen med Salt og Smør. Naar Fabrikationen foretages med den rette Omhu, fremkommer herved et Produkt, der for Smagen saa at sige ikke er til at skelne fra Natursmør, og som forud for dette har det Fortrin: at kunne sælges langt billigere. Ikke desto mindre varede det godt og vel en halv Snes Aar, inden Mége-Mou- riés’ Idé ret slog an. Men i Begyndelsen af 80erne fik man navnlig i Holland Øjet op for Opfindelsens store Betydning, og den blev derefter exploiteret med stor Energi og Dygtighed: Hollænderne følte just da det engelske Smørmarked Dag for Dag glide sig mere og mere ud af Hænderne, kunde man derimod nu blande sit Smør tifold op med Margarine, vilde øjensynlig den hollandske Smørexport til England igen kunne blomstre frodig op! Hele denne Udvikling fulgte Otto Mønsted med aarvaagen Interesse, og allerede i 1883 havde han sin Beslutning færdig: i dette Aar anlagde han den første danske Margarinefabrik. Man forstaar let, at netop i et Land som Danmark, der er Smørlandet par ex- cellence, maatte et sligt, nyt Kunstprodukt paa Forhaand blive mødt baade med Uvillie og Mistro. Indenfor Landbrugets Kredse saa de mere Kortsynede kun en Konkurrent til »det gode, danske Smør«, som, netop fordi den var saa farlig, strax maatte slaas brutalt ned: Danmark skulde være et »rent Land« o: rent frit for al Margarine! De Klogere nærede Frygt for, at vi her i Danmark efterhaanden skulde komme ind paa en lignende Trafik som den hollandske med Fremstilling af allehaande mix- tures, hvad dei* kunde forudses ikke at ville gaa i Længden overfor det engelske Krav paa, at en Vare virkelig skal være, hvad den giver sig ud for — ligesom selv- følgelig Export af Natursmørret altid vilde vedblive at være det fordelagtigste for Lan- det. Lykkeligvis blev den Strid, som herom rasede, allerede i 1888 afgjort saaledes, at den nye Fabrikationsartikel ikke blev forbudt, men sat under virksom Kontrol, saa at »Smør« og »Margarine« fik Lov til hver for sig baade at være, hvad de var, — og synes, hvad de var. Den følgende Udvikling liar da ogsaa tilfalde godtgjort, at Margarinen saa langt fra at være en Fjende af den danske Smørexport netop omvendt har været denne en stor Støtte: ved at give Befolkningen, og ikke mindst selve Landbefolkningen, en billig og velsmagende Erstatning for det dyre Natursmør, som vi kan sælge i England med Fordel, »frigøres« netop dette til Export i et tilsvarende Omfang. Da Udførsel af Margarine herfra blev forbudt, anlagde Otto Mønsted samme Aar, Margarinelo ven udkom (1888), en Fabrik i Godley ved Manchester, i 1894 desuden