De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

NORDISK KAFFE-KOMPAGNI Regnes Kaffen nuomstunder for en i saa at sige alle Samfundsklasser uundvær- lig Drik i det daglige Liv, saa har det varet grumme længe, inden det blev saa. Oprindelig voxede Kaffetræet vildt i Abessiniens Bjergskove, særlig det Landskab, som hedder Kaffa, og hvorfra muligt Navnet stammer — hvis det da ikke snarere kommer af den arabiske Benævnelse paa den af Bønnerne fremstillede Drik: Ka- ivah. Først lige i Begyndelsen af det 16. Aarhundrede bliver det efter Overførsel til Arabien Genstand for egentlig Kultur, — men fra da af bliver Kawah’en hurtig i Brug hele Orienten over: for Muselmændene, hvem Nydelsen af Vin var forbudt, blev den sorte Nektar ganske naturligt en velkommen Erstatning. Paa Sultan Selims Erobringstog til Ægypten 1517 lærte Tyrkerne Kaffen at kende: i Kairo var den alt da i den Grad Yndlingsdrik, at Moskeerne ligefrem stod tomme, fordi alle foretrak Kaffehusene! I Constantinopel, hvor 2 Syrer 1555 oprettede det første Kaffehus, blev snart det samme Tilfældet. Til Evropa naar imidlertid Kaffen først i det 17. Aarhundrede. Fra 1624 begyndte Venetianerne en regelmæssig Import deraf til evropæiske Søstæder, og 1645 fik Ve- nezia den første Café! Hollænderne blev nu opmærksomme paa den nye Han- delsartikel og prøvede 1658 at dyrke Træet paa Batavia, hvad der strax lykkedes over al Forventning. 1690 blev en Plante bragt til Amsterdams botaniske Have og vakte der almindelig Opsigt. 1718 fik Louis XIV sendt en Aflægger af et Kaffetræ i Hol- lænder-Kolonien Surinam, den blev opdrættet i Paris, — og herfra stammer atter hele den vestindiske Kaffeavl! Først 1762 overførtes Kaffetræet til Brasilien, der nu leverer Hovedmængden af den samlede Verdensproduktion. Med selve Kaffedrikningen gik det dog længe smaat i Kristenheden: endnu ved Midten af det 17. Aarhundrede betragtedes Bønnerne som Medicin og solgtes kun paa Apothekerne. Det var egentlig Kaffehusene, der bragte Drikken i Mode — fra Slutningen af det 17. Aarhundrede udviklede de sig efterhaanden overalt i de større Byer som en Slags Konkurrenter til Værtshusene, som i hine Tider kun altfor ofte var Skuepladsen for hæslige Scener af Fyldebøtteri, Slagsmaal eller dog drukken Kiv. I Modsætning hertil frembød Kaffehusene et behageligt og muntert Skue af »bedre Folk« i livlig og fornøjelig Samtale, — meget tidlig lagde man Mærke til, hvorledes Kaffe løsner Tungebaandet og gør selv den ellers Tavse snakkelysten og den Faamælte veltalende. I en Stad som London blev disse Steder ligefrem Forlø- bere for Klubberne: Whiggerne fik saaledes ved Skiftet mellem det 17. og 18. Aar- hundrede deres Kaffehus i St. James Street, hvor Swift skrev sin Journal to Stella, medens Dryden var Stamgæst i Bell’s ikke mindre berømte Café ved Co- ventgarden. Og de brune Bønner har saaledes ej alene skabt »Kaffesladder« og »Kaf- fesøstre« — men ogsaa inspireret store Digtere.