124
N. A. SCHJØRRING
INTERIØR FRA LAGERET
ning« over de gamle Gaders smaarudede Huse, hvor Duekræmmeren boede Dør
om Dør med den trivelige Øltapper, og hvor Mester Gert stod med Sæbe og Bækken
overfor Hørkramboden. Men ser det end ofte ud, som om Nutidens retliniede For-
retningshus stirrer paa os med Spejlglasrudernes stive Glasøjne, uden at have noget
paa Hjerte, saa ejer dog ogsaa det 20. Aarhundredes Forretningsliv sin betagende Magt,
sin »Romantik«, om man vil, sin Trolddom, der øves gennem Depechernes Lønskrift,
Skrivemaskinernes Tikken, Telefonens Klemten.
N. A. Schj ørrings Gerning falder indenfor Overgangsperioden fra det gamle,
men hører dog vel nærmest den nye Tid til. Hans Søn og Arvtager staar midt i det
nye, hans Virksomhed bærer i hvert af sine Træk sin Tidsalders Præg: »lekniske
Artikler« — den Finsen’ske Krystallinse som en Diamant i Jernkronen!
Visselig en Virksomhed, der i al sin nøgterne Realitet ikke savner Symbolik.