De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

140 DET SIBIRISKE KOMPAGNI holdene gunstige for Etablering af Forretning, aabnede den første Filial i Byen Wologda. Aaret efter foretog han atter en Rejse, hvorunder en Udvidelse af Virk- somheden til selve Sibirien blev foretaget. Den første sibiriske Filial blev startet i Byen Kurgan ved Floden af samme Navn ved Udgangen af Aaret 1897, og i 1898 udvidedes Virksomheden til Omsk og Barnaul. Ved første Øjekast saa det ganske vist helt dumdristigt ud at prøve paa fra hine halvbarbariske Egnes uvidende og overtroiske Bønder at fremskaffe en egentlig Handelsvare, som overhovedet kunde faa Lov at følges med det gode danske Smør. Og som det altid gaar i slige Tilfælde, saa rystede naturligvis de kloge Folk paa Hovedet deraf. En nærmere Undersøgelse viste imidlertid snart, at der i hvert Fald var et godt Grundlag at arbejde paa: en udstrakt Frodighed af kraftigt Naturfoder, som under normale Forhold slog rigelig til Vinteren igennem — en sund Korace, langhaaret og haardfør, som skabt til at staa Vinterkulden igennem, ofte endda uden at komme i Stald, men blot hegnet under et Halvtag — endelig en modtagelig og livlig Bondebefolkning, som allerede i Forvejen var inde paa at lave Smør. Men rigtignok var dette Produkt for specifikt »russisk« — det blev smeltet ud af Fløden og kom frem som en grødet, grynet Masse, hvis Smag og Lugt ikke var for en- gelske og danske Ganer og Næser. Dette Smør afsattes ligesom Bondens øvrige Salgsprodukter til den lokale Købmand, som til Gengæld forsynede Bonden med Sukker, The o. s. v. — kejserlig Mønt saa han saa at sige aldrig: hvordan det end gik, saa stod han altid i Restance hos Købmanden. Hans Plov var af Træ, hans Redskaber og Inventarium helt igennem middelalderligt, og den eneste Kraft, som stod til hans Raadighed, var hans og hans Families Lemmer. Den Opgave, som laa for, var altsaa denne: hin halvciviliserede Bonde skulde oplæres til at lave Exportsmør — del vil sige: til at drive moderne Husdyrs-, Mejeri- og Agerbrug! Som Middel til at løse denne Opgave faldt det den unge danske Købmand, netop i hans Egenskab af Købmand, naturligt strax at gribe til det, hvormed ogsaa histo- risk set al Kultur begynder: rede Penge. I Stedet for som tidligere at maatte tiltu- ske sig sit Behov for sine Produkter, fik Bonden nu kontant Betaling for sit Smør — og Kredit paa de Indkøb af Landbrugsmaskiner og Redskaber, hvis Nødvendig- hed for Driften han nu begyndte at faa Øjet op for. Kredit er Tillid, at vise Tillid skaber Tillid, og det var just Tillid, det gjaldt om at skabe. Ikke alene indadtil: at Bonden fik Tillid til sin egen Formaaen, men ogsaa udadtil: at Forbrugeren fik Tillid til det russiske Smørs Godhed. Det var let at lære Bonden i hine Egne at lave et holdbart Produkt, men for tillige at faa frembragt el egalt og velsmagende Produkt, var det af Vigtighed som Mønster til Efterfølgelse at fremstille Standard- Kvaliteter. E. F. Esmann greb derfor til den Udvej rundt omkring at anlægge Fæl- lesmejerier, hvortil altsaa Omegnens Bønder leverede Mælk. Og medens Smørret herfra sammen med det tilkøbte Smør sendtes ud af Rusland, importerede Firmaet til Brug for sine Mælke- og Smørleverandører i rask stigende Omfang alle Slags amerikanske Meje- og Bindemaskiner, Høriver o. s. v., tyske Plove, Bøgestaver, Mejeriinventar m. m., derunder Centrifuger og Separatorer til de med Regeringshjælp anlagte Mejerier, som nu trindt om skød op som Paddehatte ved Høsttider, efter- haanden som Jernbanen skred frem. I 1898 etablerede det betydelige Smørexportfirma Carl Holbek en lignende