De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

næringslivets opkomst 45 men Lybækkerne tænkte kun paa at hævne Nederlaget og tilintetgøre denne farlige Medbejler til Handelsherredømmet i Norden. I det følgende Foraar, 6. April 1428, kastede en ny og større Flaade Anker uden for København. 260 Skibe med 12^000 Mand om Bord skulde være Fuldbyrderne af Lybækkernes fryg- telige Hævn. Men ligesom 2. April 1801 lagde de Danske en Række Blokskibe ud, og inden Solen gik ned, var det fjendtlige Angreb afslaaet og Lybækkerne drevet paa Flugt. I omtrent 100 Aar fik Byen nu Fred for Hanserne. København har sandsynligvis i den forholdsvis fredelige Tid, der fulgte efter Valdemar Atterdags Tid, udviklet sig overordentlig stærkt. Adelsstanden, der talte Landets rigeste Mænd, havde hidtil ikke haft Tilladelse til at bo i Byen. Nu, efter at den var bleven Kongens By, faldt dette bort, og liere og liere Adelsmænd flyttede til København og købte sig Gaarde der. Det gav Haandværkerne mere at bestille, Handelen voksede og Velstanden forøgedes. Fra Kristoffer af Bayerns Tid bliver Københavns Slot Kongefamiliens egentlige Hjemsted, og Kongens hyppige Ophold i Byen, de kongelige Bryllupper og store Festligheder som f. Eks. Kroningen, der fra Aarhundredets Midte altid foregaar i København, trækker en Mængde Fremmede til Byen, hvilket altsammen bidrager til dens Udvikling og Fremgang. Og endelig bliver Byen under Christjern I. Sædet for Universitetet, der drager Danmarks og Norges studerende Ungdom i stort Antal til Staden. Til den Uafhængighed i det Ydre, som det lykkedes København at hævde over for det mægtige Lybæk, svarer i det Indre en gradvis Indskrænkning af de fremmede Købmænds Indflydelse, en Indskrænkning, der til sidst endte med den københavnske Handelsstands Uafhængighed af de Fremmede. Under Erik at Pom- mern viser der sig de første Spor af en hollandsk Konkurrence over for Hanse- stæderne, og Erik af Pommern saa vel som Kristoffer af Bayern, der begge viste stor Omsorg for Handels- og Næringslivet, begunstigede alle Vegne Nederlænderne og Englænderne paa Lybækkernes Bekostning. Et gammelt Vers viser imidlertid, at Kong Kristoffer heller ikke skaanede dem, naar de ikke vilde rette sig etter hans Forgængers Paabud om Sundtolden, der paa en saa let Maade bragte Penge i Kassen: »Af alle sine Riger samled’ lian Folk og lod tage mangen Kog og Holk (forskellige Slags Skibe) af Hollænder og Engelske i Øresund. De Købmænd angre det lange Stund! Han fik der Gods over al Maade, desværre maatte Købmændene lade (lade det ske). Mest alle de Huse i København vare fyldtes med Graaskind og Købmandsvare.« En Tid trak der endog et stort Uvejr fra Danmark op over Lybæk, idet Kri- stoffer af Bayern tænkte paa at gøre et I og mod den stolte Handelsby og attei lægge den ind under Danmark, som det var sket under Valdemar Sejr. Men Døden overraskede Kongen, inden Tanken kom til Udførelse. Et sikkert Vidnesbyrd om den stærke Udvikling, den københavnske Handel har haft i det XV. Aarhimdrede, er den Omstændighed, at den danske Købmands- stand ikke blot formaaede at hævde sig over for de fremmede Købmænd, men til