De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

76 KØBENHAVN UNDER KRONEN endnu pryder Torvet. Dette begrænsedes mod Syd af Raadhuset, der var blevet op- ført her under Kong Hans. Tidligere havde det været paa den nuværende Bispe- gaards Plads, livor senere Universitetet var blevet indrettet, — deraf de forskellige Navne for Gaden, som fører forbi, Raadhus- og senere Studiestræde. For at holde de urolige Markedsgæster og Torvefolk i Ave fandtes der paa hvert af Torvets Hjør- ner et Par Halsjærn, som paa Torvedagene i Reglen var fuldt optaget. Til Gammel Torv stødte endnu paa Vestsiden de to smaa Gader Vombadstue- stræde og Store St. Klemensstræde. Det første Lidmundede tæt ved Vestergade i den nordlige Del af nuv. Nr. 22 og førte til den anden Side i en stor Bue gennem Mikkel Bryggersgade ned til Lavendelstræde. Gennem Lille St. Klemensstræde stod det i For- bindelse med Vestervoldgade, ved Smedebakken med Vestergade og ved Helligkorsstræde med Store St. Klemensstræde. Dette udgik med en tilsvarende Krumning fra Torvet tæt ved Hjørnet af nuværende Frederiksberggade og førte gennem Kattesund, hvoraf den ne- derste Del senere kom til at bære Navnet Hestemøllestræde, ned til Farvergade, som en Tid hed Sønder Vold. Herfra gik man gennem den lille Gosegade — nu Gaase- gade — ned til Vandmøllen. — Fra Hestemøllestræde førte Slutter- eller Svendegade som en Smøge til de store Haver bag Raadhuset, hvor Nytorv fremstod i. Paa Østsiden af Gammel Torv førte Nørregade mod Nord og Klædeboderne mod Øst. De sidste dannede som en Fortsættelse af Vestergade Hovedfærdselsvejen gennem Byen og drejede til højre ned i Skoboderne. Disse førte atter til venstre gen- nem Købmannegade, der først i det XVI. Aarhundrede forekommer under Navnet Vimmelskaftet, og fortsattes over Fisketorvet eller Amagertorv gennem Østergade til Stadens Grænse mod Øst, afsættende paa Nordsiden lige som nu Klosterstræde, Tugt- husstræde (Niels Hemmingsensgade), Købmagergade, Pilestræde og Kristen Bernikovs- stræde. Den sidste at disse Gader førte op til »den gamle Mønt« oprindelig St. Klare Kirke. Den hørte til det Kloster, der under Christian I. blev anlagt for Enden af Al- bert van Gochs, senere St. Klare Boder, og som efter Reformationen blev benyttet som Mønt. Ligesom nu forbandtes disse Gader, indbyrdes og med Voldgaden langs Øster- vold, af Antoniestræde, Regnegade, Grønnegade og Didrik Badskærsgang. Lille Brønd- stræde, Smøgen i Møntergade Nr. 31 og Lille Regnegade er endnu Brudstykker, af den gamle Østervoldgade. Fra Møntergade gik man videre gennem Vognmandsgaden, — med en lille Smøge mod Øst ud til Brønden, af hvilken Brøndstræde siden fik Navn, — og op til Lande- mærket eller rettere til dets Forlængelse Slippen. Det fortsattes paa den anden Side Kødmanger- eller Købmagergade i Skidenstræde, — nu Krystalgade — ud til Nørre- gade. Pilestrædes Fortsættelse hed, indtil den nyeste Tids fine Fornemmelser gjorde sig gældende, Springgade, efter Bytyrens Opstalden her paa denne Kant. Terrainet mellem Nørregade og Købmagergade samt mellem Skidenstræde og Vimmelskaftet var gennemkrysset af de samme Gader, som vi kender i vore Dage. Dog maa det erindres, at Valkendorffsgade eksisterede kun som Helliggejststræde paa Strækningen fra Købmagergade hen til Tugthusporten, Navnet paa det Stykke af Niels Hemmingsensgade der førte fra Helliggejststræde op til Graabrødre Torv. Dette Torv var heller ikke til, saa lidt som de smaa Gader, der nu forbinder det med Skindergade, men optoges af Graabrødreklostrets Have og Bygninger. Disse laa i Firkant omkring den lille Gaard, hvis østlige Halvdel endnu ses i Hukket, hvortil Graabrødrestræde, oprindelig Indkørslen til Klostret, fører. I umiddelbar Nærhed af