De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

BYEN OG HAVNEN 1536—1660 77 Graabrødre Torv laa Helligaands Hospitalet, anlagt 1296 af Biskop Johannes Krag og betydelig udvidet af Christjern I. 1474. Det kom først i Forbindelse med Klostret, da Christian IV. indrettede sit stort anlagte Tugt- og Børnehus i en Del af hægge Stifteisers Bygninger. Landemærket og Skidenstræde, samt hvad der ligger Norden derfor, laa paa den berygtede Rosengaard, der strakte sig op til Volden. Denne førte paa skraa ned over Kultorvet og Hauserplads, som ikke var til dengang. Husrækken paa Kultorvets vest- lige Side falder omtrent sammen med Vestsiden af Mikkel Vibesgade, der fortsatte Peder Hvitfeldstræde helt ud til Volden — medens Husrækken paa den østlige Side danner Østsiden af det gamle St. Gertrudstræde, opkaldt efter St. Gertruds Kapel og Stiftelse, der laa paa Hjørnet af Pustervig og det nuværende Torv. Det nuværende St. Gertrudstræde er først anlagt i Forlængelse af det gamle Stræde, da Volden blev sløjfet her under Fredrik III. Af Strækningen Syd for Hovedstrøget hørte Stykket mellem Gammel Torv og Højbroplads for den største Del til det ældste København. Langs Torvets Østside førte Raadhusstræde forbi Raadhuset gennem Vandmøllestræde ned til Vandmøllen paa den nuværende Vandkunst, der dengang var Mølledam. Fra disse to Stræder, der nu i Forening kaldes Raadhusstræde, udgik oprindelig kun to Gader mod Øst, nemlig Brolægger- og Kompagnistræde, hvortil senere kom Magstræde og sidst Ny- brogade. Forbindelsen mellem de første dannedes af Knabrostræde, der først langt ned i Tiden blev ført op til Vimmelskaftet. I Middelalderen var her fra Brolægger- stræde en lukket Gade eller en »Slippe«, som det hed i København og mulig og- saa andetsteds, Endeløs. Badstuestræde, Hyskenstræde — en Tid kakiet Lars Vin- nersstræde, — Snaregade og Læderstræde er ældgamle Gader; Naboløs minder endnu ved sit Navn om den Tid, da der ingen Bebyggelse var herfra mod Vest, da Ladbro og Vejerhuset laa her. Længere mod Øst omtrent gennem nuværende Nr. 34 førte en lille nu lukket Smøge, Nissegangen, op til Læderstræde. Nuværende Højbroplads var fra Byens ældste Tid og lige til Begyndelsen af det XIX. Aarhundrede bebygget. Paa Vestsiden førte Højbrostræde ned til Højbro, paa Østsiden Færgestræde, der atter ved Kirkestræderne stod i Forbindelse med Nikolai Kirkegaard. Lille Færgestræde førte fra Kirkestræde ned til IItikket i Lor- tunstræde, men er nu lukket. Grundene herude, der endnu i Begyndelsen af Christian IV.s 1 id blev gennem- skaaret af et lille Vandløb, den sidste Rest af det foran (Side 12) omtalte Aaløb, der havde dannet Gamle Bodehavn, hørte fra Byens ældste lid til den gamle Kongs- gaard, Østergaard, som senere fik Navnet Vingaarden. Terrainet foran den, der ind- vandtes, da Dybet (se foran Side 73) blev udfyldt, saa Bremerholm blev last med Land, blev brugt som Have til Slottet og til 1 urnerplads ved festlige Lejlig- heder. Fredrik IL, der med saa stor Iver tog sig af Flaadens Udvikling, gav sine Sømænd Boliger her paa dette Terrain i umiddelbar Nærhed af Skibsværftet. De smaa Boder paa Sydsiden af Østergade, Kongens Boder, blev anvist Kongens Haandværkere, og dannede Lille Kongensgade, men neden for Vingaardsstræde min- der endnu Navne som Hummergade og Laksegade, om Gadenavnene i den senere Sømandsby Nyboder. Desværre er et saa ejendommeligt Gadenavn som Svaldergade, rettere Skvaldergade af Skvalder, hvormed Søfolk betegner Passiar eller mer eller mindre unødig Snak, bortfaldet. Den førte op til Skvaldergaarden foran Admiralgaar-