De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

78 KØBENHAVN UNDER KRONEN den, der endnu mindes i Admiralgade, hvor Søfolkene vel har haft deres Mø- dested og faaet sig deres Aftensludder, lige som de endnu hist og her i vore Fiskerlejer samles om Aftenen ved »Stokken«. Langs Volden, omtrent mellem nuværende Vingaardsstræde og Østergade havde Kongen sin Reberbane til Flaadens Brug, men den blev af Fredrik II. flyttet over paa den anden Side af Stadsgraven, og dermed flytter ogsaa vi uden for Byen, til Forstaden uden for Øster Port. Hele den Del af København, der ligger uden for Gotersgade og Kongens Ny- torv, blev af Christian IV. lagt ind under Byen, men først efterhaanden — fra 1650 til omtrent 1750 — fik den sin Bebyggelse. I det XVIII. Aarhdrd. blev den kaldet Ny København eller Fredriksstaden til Minde om Fredrik V, der gav den sin mo- numentale, sin Amalienborg-Karakter. Allerede under Fredrik II. benyttedes de Veje, der senere kendes igen som Gader, begge Strandstræderne og Helsingørsgade. »Den store Stenbro«, der udgik fra Store Kongensgade, omtrent Nr. 21, var en Tid Hoved- vejen ud til Strandvejen. Den er nu nedlagt, men kan dog stadig spores i Bygge- grundene og i de skraa Gadelinier gennem Nyboder. Den ældste Bygning her ude var sikkert det gamle Si. Anne Kapel, der laa ved Skibsbroen eller Halvøen af samme Navn, omtrent ved Fredriks Hospital ud til Ama- liegade. Mellem det og Byen er der tidlig vokset landlige Gaarde og store Haver frem, hvor Byens velstaaende Borgere havde deres Lysthuse. Umiddelbart uden for Øster Port byggede Frederik II. den lange Reberbane, der naaede lige fra nuværende Charlottenborg, hvor et Stykke af den staar endnu, ned til Stranden. Under Chri- stian IV. byggede det Islandske Kompagni sin Reberbane længere ude langs Vejen til Toldboden; den strakte sig fra nuv. St. Anne Plads paa Østsiden af Anialiegade og omtrent hen til Kronprinsens Palæ. Langs den østlige Stadsgrav havde Christian IV. endelig begyndt at anlægge sin Have, som vi endnu kender som »Kongens Have«, og tog 1610 fat paa Opførelsen af sit smukke lille »Lysthus i Haven«, Rosenborg. Og 1631 begyndte han Opførel- sen af sin Baadsmandsby, Nyboder, mellem St. Anne Bro og Rosenborg, ti naar han, som foran omtalt, lagde Flaaden ud mellem St. Anne Bro og Islandske Re- berbane, maatte Søfolkene jo helst være i Nærheden. Senere endnu lod han be- gynde paa Kirken til denne By, der efter det gamle Kapel og efter sin runde Form og Kompasinddeling skulde bære Navnet St. Anna rotunda. Den har ligget i Gaarden til nuværende Sølvgades Kaserne, for Enden af Fredericiagade, hvis øverste Del oprindelig hed Kirkegade. Kirken blev i øvrig aldrig fuldført. Der er ingen af vore Konger, der i den Grad som Christian IV. har sat et be- stemt Præg paa Byen. I Løbet af sin Regerings første Halvdel gjorde han Køben- havn til en smuk og malerisk By. Oppe i Byen ombyggede han Raadhuset og op- førte Runde Taarn og Rosenborg. Paa Slotsholmen er det gamle Københavns Slot faldet med det imponerende Blaataarn, som han lod forhøje og pryde med de tre for- gyldte Kroner, men Børsen staar endnu, desværre sørgelig indeklemt, — det store Bryghus, en Levning af det gamle Batteri mod Kalvebodstrand, Proviantgaarden og Tøjhuset med sine Taarne. Foran Slottet ligger Holmens Kirke, der atter skyldes ham; bag Slottet lod han lægge den mærkelige Løngang, — en overdækket Kørevej paa murede Piller i Stranden — fra Slotsholmen, omtrent ved Springvandet paa den nuværende Ridebane, over til Vandkunsten, paa een Gang et Værn for den her