De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

BYEN OG HAVNEN 1536—1660 79 aabne Havn og en Agevej, ad hvilken man hurtigt kunde komme fra Slottet op paa Byens Vold ved Vandkunsten. Denne Løngang frelste København for Carl X Gu- stavs Raseri i 1659, lige som den Befæstning, Christian IV. vilde have anlagt omkring Byen med Ferskvandssøerne som Grave, vilde have reddet København for Englæn- dernes Bomber og Danmark for økonomisk Ruin i 1807. Men paa Grund af Ilder- nes Ugunst og Rigsraadets Modstand maatte han opgive sine Planer. Tilbage staar endnu at nævne Anlæget af Christianshavn, der blev paabegyndt paa Udfyldning i Stranden paa Amagers Nordside i 1618. Det skulde ikke blot være en Forøgelse og Styrkelse af Byens Værn mod Søen, men det skulde tillige være KNIPPELSBRO UNDER STORMEN 4. APRIL 1830 I BAGGRUNDEN HOLMENS BYGNINGER »Ved en Natten mellem den 3. og 4. April 1830 efter et Tordenvejr opkommen stærk orkanagtig Storm af S. V. med en overordentlig stærk Strøm fra Østersøen, skete flere betydelige Havarier paa Skibe, som ved Storm og Sti øm vai drevne fra deres Fortøjningspladser, dels paa hinanden og dels paa Knippelsbro, hvorved denne ogsaa havde lidt betyde- lig Skade.« (Af Maleren Eckersbergs Dagbog). en Havneby, med Kanaler, Bassiner og Lossepladser, saa frit tilgængelige og prak- tiske som muligt, og tillige være en By for sig selv med sin egen Magistrat og sine egne Privilegier. Som saadan bestod den indtil 1685. Der er næppe 1 vivl om, at den praktiske Konge ved Anlæget af en saadan By, klods op ad Hovedstaden, har villet frembringe en Kappestrid, der kunde vække Borgernes Energi saavel paa Hande- lens som paa Industriens Omraade. Christianshavn strakte sig oprindelig kun fra Kanalen ved lysk Plads til Kana- len ved Wildersplads. Disse var den Gang — lige som Stadsgraven, der nu skiller Byen fra Amager og Sundbyerne, — ikke Kanaler men selve Søen. Christianshavn laa i Virkeligheden som et lille Søfort i Strømmen foran København. Strandgade var, som alt Navnet antyder — aaben ud mod Strøminen. For Enden af den, om- trent hvor nu Christianskirken ligger, var dengang en Bugt, som skar ind fra Søen.