De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder
År: 1904
Serie: København
Forlag: Lehmann & Stage
Sted: København
Sider: 143
UDK: 338(489)dan St.F.
1. Bind
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
BYEN OG HAVNEN 1536—1660
79
aabne Havn og en Agevej, ad hvilken man hurtigt kunde komme fra Slottet op paa
Byens Vold ved Vandkunsten. Denne Løngang frelste København for Carl X Gu-
stavs Raseri i 1659, lige som den Befæstning, Christian IV. vilde have anlagt omkring
Byen med Ferskvandssøerne som Grave, vilde have reddet København for Englæn-
dernes Bomber og Danmark for økonomisk Ruin i 1807. Men paa Grund af Ilder-
nes Ugunst og Rigsraadets Modstand maatte han opgive sine Planer.
Tilbage staar endnu at nævne Anlæget af Christianshavn, der blev paabegyndt
paa Udfyldning i Stranden paa Amagers Nordside i 1618. Det skulde ikke blot være
en Forøgelse og Styrkelse af Byens Værn mod Søen, men det skulde tillige være
KNIPPELSBRO UNDER STORMEN 4. APRIL 1830
I BAGGRUNDEN HOLMENS BYGNINGER
»Ved en Natten mellem den 3. og 4. April 1830 efter et Tordenvejr opkommen stærk orkanagtig Storm af S. V. med
en overordentlig stærk Strøm fra Østersøen, skete flere betydelige Havarier paa Skibe, som ved Storm og Sti øm vai
drevne fra deres Fortøjningspladser, dels paa hinanden og dels paa Knippelsbro, hvorved denne ogsaa havde lidt betyde-
lig Skade.« (Af Maleren Eckersbergs Dagbog).
en Havneby, med Kanaler, Bassiner og Lossepladser, saa frit tilgængelige og prak-
tiske som muligt, og tillige være en By for sig selv med sin egen Magistrat og sine
egne Privilegier. Som saadan bestod den indtil 1685. Der er næppe 1 vivl om, at den
praktiske Konge ved Anlæget af en saadan By, klods op ad Hovedstaden, har villet
frembringe en Kappestrid, der kunde vække Borgernes Energi saavel paa Hande-
lens som paa Industriens Omraade.
Christianshavn strakte sig oprindelig kun fra Kanalen ved lysk Plads til Kana-
len ved Wildersplads. Disse var den Gang — lige som Stadsgraven, der nu skiller
Byen fra Amager og Sundbyerne, — ikke Kanaler men selve Søen. Christianshavn
laa i Virkeligheden som et lille Søfort i Strømmen foran København. Strandgade
var, som alt Navnet antyder — aaben ud mod Strøminen. For Enden af den, om-
trent hvor nu Christianskirken ligger, var dengang en Bugt, som skar ind fra Søen.