De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

80 KØBENHAVN UNDER KRONEN Bassinet paa Holms Plads er endnu en Levning af denne Bugt, Grønnegaards Havn, der af Christian III. skænkedes Københavns Borgere til Vinterhavn, hvor de kunde have deres Skibe liggende trygt i Vinterleje. Sidelangs Strandgade og inden for den Kanal, der gennemskærer Byen fra Nordøst til Sydvest, løb Kongensgade, nu Wildersgade, og Kanalgade neden — dvs. inden for — Vandet. Paa den anden Side Kanalen var der kun de to ligeledes sidelangsløbende Gader, Kanalgade oven Vandet og Dronningens Gade. Mellem dem laa, oprindelig midt for Broen der i Fortsættelse af Torvegade fører over Kanalen, Christianshavns Torv. Baadsmandsstræderne, Sofiegade og St. Annegade er de samme som i vore Dage. Ude i Strømmen, mellem Grønnegaards Havn og Tøjhuset, stod paa en Grund, der — sandsynligvis efter et Skib, der har stødt eller er forlist her — bar Navnet Havfrugrunden, en udskaaret Træfigur paa en Søjle, Leda med Svanen. Den var opsat af Christian IV. for at afmærke »vare« for Grunden, hvorfor den i daglig Tale blev kaldet Vartegnet. Lærde Folk fik imidlertid dette Udtryk forkert i Halsen og blan- dede det sammen med det fra tyske Byer kendte »Warzeichen« eller Bymærke, hvorfor vi senere i Tiden finder Christian IV.s Sømærke opfattet som »Københavns Vartegn« eller By mærke. I de forskellige Prospekter, vi bringer af København, Byen under Belejringen i 1523, Byen set fra Øst og Vest i Slutningen af Fredrik II.s Tid og endelig det store Billede af København 1611, vil man bedst kunne maale og anskueliggøre sig Byens Udvikling. Om end det første af disse i Almindelighed kun i Hovedtrækkene angiver Byens Udseende, faar vi dog, — særlig i Forgrunden — mange vigtige De- tailler. Og hvad der sikkert er rigtigt og af største Vigtighed for Byens Profil, om vi saa maa sige, er den Omstændighed, at Frue Kirketaarn, Byens Fæstningstaarne, Raadhuset og Klostret samt Taarnet paa Slotsholmen var de eneste Bygninger, der ragede op over Borgernes i Reglen lave, straatakte Huse. Taarne og Tinder var paa Adelens store Gaarde Tegn paa Slægtens Byrd, i Byerne var de Tegn paa Velstand, og paa Evne til at give sin Ærbødighed for Kirken og sin Kærlighed til Hus og Hjem og fædrene Stad et skønt og imponerende Udtryk. De første to Menneskealdre efter Belejringen viser os denne Evne i stigende Grad. Christian III. pynter paa sit Hus og opfører den fem Stokværk høje Kongefløj, forhøjer Blaataarn og pryder det med et forgyldt Fortunabillede og forsyner endelig Byportene med Taarne og Spir; Fredrik II.s Byggevirksomhed i Hovedstaden viser sig navnlig paa Bremerholm, hvor Sejlhuset og andre store Bygninger rejser sig, Helligaandskirken samt St. Peders og St. Nikolai Kirker faar deres smukke Spir, af hvilke det første endnu er en Pryd for Byen. Adelen begynder at bygge sig præg- tige Gaarde, — Kansleren Johan Friis, hvor den nuværende Regens staar, Niels Kaas den saakaldte St. Gertruds Gaard paa Hjørnet af Kultorvet og Pustervig, om- trent hvor det gamle St. Gertruds Kapel havde staaet før Reformationen. Paa Køb- magergades nordlige Side laa mange Adelsgaarde, paa Hjørnet af Klareboderne Pe- der Okses, i Højbrostræde, samt særlig ved Gammel Strand laa den ene prægtige Gaard ved Siden af den anden, — der var næppe en Gade i Byen, der ikke kunde prange med en Gaard af fornemt Ydre eller i alt Fald med et fint Navn. Ogsaa Borgerne begyndte nu at bygge store Gaarde. Stenbygninger blev i det hele mere og mere almindelige, efter at Byen havde faaet sit eget Teglværk i Begyndelsen af