De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

BYEN OG HAVNEN 1536—1660 81 Aarhundredet. Men det var dog først under Christian IV., at Københavnernes Byg- gelyst ret blev ansporet, en Byggelyst, der i faa Aar aldeles forandrede Byens Ud- seende og skabte den smukke, maleriske By, vi gør Bekendtskab med paa van ycks »Aftegning af 1611«. Tiderne har været os saa haarde, at vi nu om Stunder kun har en af de smukke og prægtige Gaarde, der paa Christian IV.s Tid gav København sit ejendommelige Præg, nemlig Borgmester Rejnhold Hansens Gaard paa Amagertorv. Alle de state- lige gamle Bindingsværks Bygninger med udskaarne Knægte og Bjælkehoveder samt farvet og forgyldt Snitværk, med de maleriske Karnapper og de høje Sten- trapper op foran, — Minder og Udtryk for Borgerskabets Velstand og Smag er forsvundne i de store og smaa Ildebrande, der til forskellige Tider har hjemsøgt vor By. Der var meget at glæde sig over for Øjet i det gamle, havom flydte København, men det var sikkert ikke en behagelig By at bo i for Folk med vore Begreber om Renlighed og god Luft. Paa Grund af sin lave Beliggenhed ved en flad Strand og paa sid Jordbund var det vanskeligt at faa Afløb for alt det, som i en By, hvor der færdes flere og flere Mennesker, helst skulle skylles bort. De to Vandløb fra Ferskvands- søerne til Gamle Bodehavn mod Øst og Kattesund mod Vest, havde oprindelig gjort Tjeneste som »Bys Render«, men var netop som en Følge deraf i Tidernes Løb blevet tilstoppede og laa nu som Moradser inde i Byen, — særlig det mod Øst. Hvad der skulde skaffes af Vejen af Affald og Uhumskheder maatte derfor fores ud af Byen, men af de mangfoldige Paabud i denne Anledning ser man bedst, hvor let Byens Borgere tog sig denne vigtige Sag. I Kristoffer af Bayerns Stadsret forbydes det at lade den Urenlighed, man fører ud af sin Gaard, Hus eller Stald, ligge længer paa Gaden, end tre Dage; et Par Menneskealdre senere ser vi, at disse tre Dage i Virkeligheden var blevet til otte. Endnu 1600 kunde Christian IV. beklage sig til Byens Magistrat over den store Uskikkelighed med skidne og urene Gader og Stræ- der, »af den Aarsag, at Borgerne udføre alle haande Uhömsk og Skarn af deres Gaarde og lader det lægge paa Gader og Stræder eller i nogle Skarnkister under deres Huse og Vinduer«, hvilket foraarsager stor Sygdom, foruden at det ligger mange godt Folk i Vejen til Afsky. Gaderne i København var langt ned i Tiden ligefrem Møddinger, og til Slut- ningen af det XVI. Aarhundrede dreves der et talrigt Svinehold paa dem. Det var mindre stødende for den Tid end for vor, ti Landsbykarakteren gjorde sig stadig gældende i Byen, og i Haverne som paa Grønningerne bag Husene kunde man træffe baade Køer og Faar i fredelig Ro. Store Flokke af Køer dreves daglig gen- nem Gaderne ud paa Byens Græsgang, — hvad Under da, om man ogsaa mødte Svin og Høns og Ænder der? Men om Tilstanden faar man først ret et Begreb, naar man læser Forordningen af 1620, hvor Kongen finder det fornødent at paabyde, at den, som »udbærer Menneske- uhumskhed i Bøtter, Spande, Baller eller i andre Maader og kaster det ud langs Volden, paa godt Folks Fortov, foran deres Dør eller andetsteds paa Gaderne, skal agtes for skyldig i uærlig Gerning og ikke anses eller lides hos ærlige Folk«. Saa skrappe Midler som Udstødelse af det borgerlige Samfund maatte der til. Men det var dog først den enevældige Konge, der fik nogenlunde Bugt med Uvæsenet.