De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder
År: 1904
Serie: København
Forlag: Lehmann & Stage
Sted: København
Sider: 143
UDK: 338(489)dan St.F.
1. Bind
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
BORGERLIGT LIV
85
Brødre, som var udredne efter Maj, møde med deres Hustruer og Døtre og gøie
sig glade med deres Majgreve. Han drak for og han dansede for. Tog han en ærlig
Dannekvinde op til Dans, — dvs. en gift Kone — skulde alle de andre ogsaa byde
ærlige Dannekvinder op; tog han en Pige, skulde de andre desligeste tage 1 igei op.
Hvo anderledes gør, bøde hver Gang 4 Skilling.
Men dersom kgl. Majestæt »vilde forydmyge sig« at komme til samme Aften-
dans, lige saa om nogle af Adelen eller de Højlærde — Universitetsprofessorerne -
efter Brødrenes fælles Opfordring indfandt sig, skulde Majgreven dog intet ydermere
besværes, men yderligere Udgifter betales af Lavets Kasse.
Man holdt meget stærkt paa sin Værdighed i Gildehuset. Tjenestetyende taaltes
ikke i Danske Kompagni, og Gildebrødrene maatte tilholde deres Hustruer ikke at
tage Piger med, »uden de, som straks gik hjem igen«, dvs. man maatte lade sin
Pige følge sig, bære sin Pynt og hjælpe sig den paa, men derefter skulde hun straks
skikkes hjem. Forbrød nogen sig herimod, da skulde Husbonden bøde en halv Mark
i Maj-Greve-Øl.
En anden Festlighed, i hvilken kun Brødrene i Danske Kompagni kunde deltage,
men som kaldte Tilskuere til fra hele Byen, var Papegøjekongens Gæstebud, der
fandt Sted kort efter Pinse. Forud for Fugleskydningsmiddagen gik selve Skydningen,
hvor Borgerskabet og dets Gæster, — Kongen selv var stundom med imellem disse
— skød til Papegøjen. Lige fra Kristoffer af Bayern havde Kongerne nemlig været
Brødre i Kompagniet tillige med en stor Del af Adelen. I 1542 skænkede Christian
III. ved sin Optagelse Kompagniet sit Billede »med Glas for« og med en forgyldt
Papegøje paa en Gren, hvilket Ærestegn Fuglekongen skulde bære i en Sølvkæde
om Halsen ved det store Gilde, som holdtes om Aftenen paa Kompagnihuset.
Dette havde fra gammel Tid sin Plads i Kompagnistræde, nuv. Nr. 16, i den
Del af Byen, der i Middelalderen og lige til den Tid, da Havnen atter udvidede sig
mod Øst, kunde kaldes Byens Forretningskvarter. Ud til Gaden læste man eftei Om-
bygningen 1591 følgende Inskription over Døren:
Denne Hus kaldis den Danske Kompagni
For Broderskab, som boer derudi.
Hellig Trefoldigheds Lav kaldis det og med Ære,
Derfor bør ingen u-ærlig være.
Gud giffue dennem alle, som her gaar ind og ud,
At elske hverandre af Sind og af Hu.
CONCORDIA RES PARVÆ CRESCUNT, DISCORDIA MAGNÆ DILABUNTUR.
(Ved Samdrægtighed vokse smaa Ting, ved Splid falde store fra hinanden.)
Gildebrødrene, der som alt nævnt dannede Handelsstandens og Haandværkets
Spidser, kunde mod en ringe Afgift fejre deres Bryllupper paa Gildehuset. Dette
fandt efter en gammel Optegnelse Sted indtil Skaanske Krig undei Christian V., og
ved disse Lejligheder havde Bruden Lov til at bære det ejendommelige Biudesmykke,
som Christian III.s Dronning, Dorotea, i 1557 skænkede Byen, og som endnu op-
bevares paa Rosenborg Slot. Det var dog kun Døtre at Byens »fornemme tolk«,
det vil sige velstaaende Folk, der fik Lov at bære dette Smykke, som i sine symbolske
Figurer rummer ikke mindre end 27 Formaninger til Ægtefolkene, særlig til Bruden.