De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

86 KØBENHAVN 1536—1660 .. III. HANDEL OG SØFART. Christian III. var bleven Københavns Herre ved Vold. Om han end aldrig saa meget var bleven modtaget som en Befrier efter Borgerkrigen i Byen, hvor Blodet havde flydt i Gaderne, og efter Belejringens og Hungersnødens Rædsler, var han dog kun bleven Herre ved Hjælp af sine holstenske Tropper. Byens Privilegier og Friheder blev nok bekræftede paa Papiret, men Kongen tiltog sig Retten til at ud- nævne Borgmestrene for Fremtiden, gav Staden en ny Myndighed ved at indsætte en Statholder, der i Kongens Fraværelse og paa hans Vegne skulde føre Tilsyn med Byen, og fratog endelig Borgerne Herredømmet over deres By. De skulde for Frem- tiden »intet befatte sig« med Byens Værn, dens Mure, Volde og Grave, dem ønskede han selv at være »mægtig« — alt sammen Udtryk for at Borgernes Selvstyre var bleven indskrænket. Kongen selv, den rolige, besindige og retsindige Christian III. vandt efterhaan- den Københavnernes Hj ærter. Han var den nye Lære varmt hengiven, og da han i 1542 havde faaet sin Søn hyldet og valgt til Tronfølger, synes han paa sin Side at have opgivet den Mistro, som han tidligere naturligt nok havde kunnet nære til Københav- nerne. Det er sandsynligvis et Udslag af denne forsonlige Følelse, naar han i samme Aar lod sig optage mellem Brødrene i det Danske Kompagni og forærede dem det foran omtalte Værdighedstegn for deres Fuglekonge. Men med Kongens Tyskere sluttede Københavnerne ikke saa let Fred og For- soning. Ikke længe efter det nye Regimentes endelige Sejr hedder det fra en Sam- tidig, at »Hadet mellem Dansk og Tysk har naaet en forfærdelig Højde, de Danske vil slet ikke finde sig i Tyskerne« osv. Her maa man sikkert ikke blot tænke paa Kongens holstenske Raader og holstenske Tropper, men nok saa meget paa de tyske Handelsmænd, der under den lange Borgerkrig atter havde faaet fastere Fod i Byen end før. Under den Fortyskning, der i det hele taget gør sig gældende her i Landet efter Reformationen, har de tyske Handlende for sidste Gang forsøgt at generhverve den Førerstilling, de engang tidligere havde haft paa Handelens som paa Haand- værkets Omraade. Den Luksus og Overdaadighed, der under Renaissancen herskede i Europa paa Klædedragtens som paa andre Omraader, holdt sit Indtog her i Landet med Chri- stian III.s holstenske Hofmænd. Om at tilfredsstille deres Fordringer kunde der fra de danske Handlendes og Haandværkeres Side efter den lange ødelæggende Krig ikke være Tale. De fremmede Købmænd fik saaledes de bedste Kunder, Kongen og Dron- ningen, Hoffet og en stor Del af Adelen. De vendiske Stæders Handel paa Køben- havn har uden Tvivl baade under og efter Borgerkrigen taget et stærkt Opsving, og i et samtidigt Skrift omtales det, hvorledes de i København og andre danske Byer havde deres egne Gaarde og Pakhuse, og at de der oplagde en stor Mængde Varer, som blev bragt dem paa deres egne, store Skibe. Af de faa Oplysninger, der nu foreligger om Byens Handelsforhold, fremgaar det ligeledes , at de tyske Købmænd efterhaanden havde sat sig ud over Byens Pri- vilegier, der f. Eks. forbød dem at »staa ude« længere end 3 Dage og at sælge deres Varer i Smaapartier. Saaledes havde i Jule-Maaned 1554 Stadens Kræmmere maat- et skride ind mod nogle fremmede Købmænd, der ikke blot havde overtraadt For-