De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

HANDEL OG SØFART 87 budet mod at staa ude i 3 Dage, og som havde staaet ude i lang lid »til Skade og Af- bræk for Byens svorne Borgere og Kræmmere«, men desuden havde dristet sig til at sælge i Lod og Kvintin baade til indenbys og til udenbys holk, og som endelig havde understaaet sig til ikke at be- tale den gamle Peberafgift til Magi- straten. Retssager, der drejede sig om Handels- og Søfartsforhold, afgjordes endnu som for 300 Aar siden ved Toldbodretten. Men denne holdtes ikke længer i »Endebod« paa den yderste Ende af Ladbro, men i Told- boden — det gamle Taarn ved Renteriet — foran Slottet, mellem nuværende Højbro og Holmens Bro. I den Dom, der fældedes i nævnte Sag, slap de Indstævnte med en lille Bøde, da de erklærede, at de havde handlet af Uvidenhed. Men Magistra- ten fordrede, at de gamle Bestem- melser, som Kong Hans havde sat ind i Privilegierne »skulde holdes i Hævd, og at Liggere, som vilde drive Detailhandel med Byens Borgere, skulde yde Skat og Borgerpligt, som andre bosiddende Mænd i Byen og maatte ikke understaa sig at staa længer ude, end de fra Arilds lid fastsatte 3 Dage.« Følgen af Magistratens Fasthed blev da den, at en Del af de frem- mede Købmænd ligesom tidligere i Slutningen af det XV. Aarhundrede fandt det fordelagtigst at tage Bor- gerskab og fast Bolig i Byen. Men andre vedblev — og ofte med Held — at trodse baade Privilegier og Øvrighed. Sagen var den, at Kongen, Dron- ningen, hendes Hofdamer og den hele Adel holdt sig til de Frem- mede, der sagtens kunde sælge til billigere Priser, naar de formaaede at unddrage sig de almindelige Afgifter til Byen, og som havde Lov til at sælge til disse Standspersoner uden