Om Strømningsforholdene
almindelige Ledninger og i Havet

Forfatter: A. Colding

År: 1870

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S. Muhle

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 151

UDK: 532.5

Vidensk. Selsk. Skr. 5 Hække, naturvidenskabelig og mathematisk Afd. 9 B. III

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 168 Forrige Næste
174 94 som virker lodret paa Banen fra Vest til Øst, holdes i Ligevægt af Banens Reaction, som vi ville betegne med N, Men dersom vi langs ad den belragtede og at i det Canal skrives: sin e . v 13750 ’ under de givne Forhold er: 2 n R . de N = 864ÖÖ ’ Sin ° ' ~dt ’ betragtede Tilfælde betegner den materielle Deels Hastighed ved v, saa er det klart at: „ de R—r v, dt > og at ovenslaaende Ligning som en Følge deraf kan ,, 2 n . 8MÖÖ •Sin 0 • “ = Antages at den betragtede materielle Deel er et Element af en Vandstrøm, som bevæger sig i en begrændsct Canal lungs ad Meridianen, er det Jinbcobiiit, <il Ligevægt tværs paa Strømmen kun kan finde Sted, naar Strømmens Vandspeil fra Øst til Vest har et Fald h paa en Brede af Strømmen = Z, der tilfredsstiller Ligningen: h __ sin 0 . v 9~I ~~ “13750 (63) Denne Ligning viser, at Vandspeilets Fald fra Øst til Vest voxer med Sinus af Stedets Bredegrad, med Strømhastigheden v og med Strømmens Brede l. At Strømmens Vandspeil maa indtage samme Fald enten Strømmen bevæger sig i en fast Canal eller løber frit i Havet, naar den følger samme Bane, er naturligviis en Selvfølge. Ved Hjælp af Formlen (63) skal jeg først søge at vise, at den Erfaring, som de øslerrigske Søofficerer Gareis og Becker fremhæve som en Indvending imod Rotations- theorien, nemlig at Skibe under Seiladsen ikke paavirkes i nogen mærkelig Grad af Rota- tionen er saa langtfra at staae i Strid med Theorien, at den tværtimod fuldstændigt stem- mer overøens dermed. For at vise dette bemærkes foreløbigt, at Skibets Vægt er ligeslor med Vægten af den Vandmasse, som Skibet uddriver, og at Rotationen netop paavirker Skibet med en Kraft, der er ligestor med den, hvormed den vilde paavirke den uddrevne Vandmasse, hvis denne indtog Skibets Plads og bevægede sig med samme Fart, som Skibet. Til at forhindre en Sidebevægelse af Skibet hører derfor samme Kraft, som til at forhindre Sidebevægelsen af den uddrevne Vandmasse, og denne sidste Kraft kan bestemmes ifølge (63). Efter denne Formel kan man nemlig let bestemme det Fald A, som Vandspeilet maa have fra Øst til Vest paa Skibets Brede Z, naar dette Fald skal forhindre en Sidebevægelse af den bevægede Vandmasse, som løber med Hastigheden v Nord hen over Bredegraden 0. Antages, at Skibet har en Brede af 60 Fod, en Hastighed af 12 Miil i Vagten eller 2(1 Fod pr. See., samt sættes 0 = 60° og sin 0 = 0,87, findes, det at Vandstanden paa Skibets