Om Strømningsforholdene
almindelige Ledninger og i Havet
Forfatter: A. Colding
År: 1870
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S. Muhle
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 151
UDK: 532.5
Vidensk. Selsk. Skr. 5 Hække, naturvidenskabelig og mathematisk Afd. 9 B. III
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
174
94
som virker lodret paa Banen fra Vest til Øst, holdes i Ligevægt af Banens Reaction, som
vi ville betegne med N,
Men dersom vi
langs ad den belragtede
og at
i det
Canal
skrives:
sin e . v
13750 ’
under de givne Forhold er:
2 n R . de
N = 864ÖÖ ’ Sin ° ' ~dt ’
betragtede Tilfælde betegner den materielle Deels Hastighed
ved v, saa er det klart at:
„ de
R—r v,
dt >
og at ovenslaaende Ligning som en Følge deraf kan
,, 2 n .
8MÖÖ •Sin 0 • “ =
Antages at den betragtede materielle Deel er et Element af en Vandstrøm, som
bevæger sig i en begrændsct Canal lungs ad Meridianen, er det Jinbcobiiit, <il Ligevægt
tværs paa Strømmen kun kan finde Sted, naar Strømmens Vandspeil fra Øst til Vest har et
Fald h paa en Brede af Strømmen = Z, der tilfredsstiller Ligningen:
h __ sin 0 . v
9~I ~~ “13750
(63)
Denne Ligning viser, at Vandspeilets Fald fra Øst til Vest voxer med Sinus af
Stedets Bredegrad, med Strømhastigheden v og med Strømmens Brede l.
At Strømmens Vandspeil maa indtage samme Fald enten Strømmen bevæger sig i
en fast Canal eller løber frit i Havet, naar den følger samme Bane, er naturligviis en
Selvfølge.
Ved Hjælp af Formlen (63) skal jeg først søge at vise, at den Erfaring, som
de øslerrigske Søofficerer Gareis og Becker fremhæve som en Indvending imod Rotations-
theorien, nemlig at Skibe under Seiladsen ikke paavirkes i nogen mærkelig Grad af Rota-
tionen er saa langtfra at staae i Strid med Theorien, at den tværtimod fuldstændigt stem-
mer overøens dermed. For at vise dette bemærkes foreløbigt, at Skibets Vægt er ligeslor
med Vægten af den Vandmasse, som Skibet uddriver, og at Rotationen netop paavirker
Skibet med en Kraft, der er ligestor med den, hvormed den vilde paavirke den uddrevne
Vandmasse, hvis denne indtog Skibets Plads og bevægede sig med samme Fart, som Skibet.
Til at forhindre en Sidebevægelse af Skibet hører derfor samme Kraft, som til at forhindre
Sidebevægelsen af den uddrevne Vandmasse, og denne sidste Kraft kan bestemmes ifølge
(63). Efter denne Formel kan man nemlig let bestemme det Fald A, som Vandspeilet maa
have fra Øst til Vest paa Skibets Brede Z, naar dette Fald skal forhindre en Sidebevægelse
af den bevægede Vandmasse, som løber med Hastigheden v Nord hen over Bredegraden 0.
Antages, at Skibet har en Brede af 60 Fod, en Hastighed af 12 Miil i Vagten eller 2(1
Fod pr. See., samt sættes 0 = 60° og sin 0 = 0,87, findes, det at Vandstanden paa Skibets