Om Strømningsforholdene
almindelige Ledninger og i Havet
Forfatter: A. Colding
År: 1870
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S. Muhle
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 151
UDK: 532.5
Vidensk. Selsk. Skr. 5 Hække, naturvidenskabelig og mathematisk Afd. 9 B. III
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
93
173
For at vise dette tænkes Jorden frem-
stillet ved hosstaaende Figur XIII, hvori 8W
betegner Jordaxen, VOØ Jordens Æqvator og
BM(J en Bredecirkel paa Bredegraden 6. Jorden
antages at rotere fra V til 0 om Axen SN,
een Gang rundt i 24 Timer eller 86400 Se-
cunder; et hvilketsomhelst Punkt O af Æqva-
tor gjennemløber altsaa i denne Tid en Vei-
længde — 2nR, idel R betegner Jordradien,
hvis Størrelse betragtes som constant for alle
Punkler af Overfladen.
Et vilkaarligt Punkt M af Bredecirklen
BC vil i samme Tid tilbagelægge Vejlængden
27TÄ.COS0 fra Vest til Øst med en Hastighed
2nR n o _
= 864Ö0’ C0S0 pr. Secund j medens et Punkt
beliggende paa Bredegraden (0 4~ d6) bevæger sig fra Vest til Øst med en Hastighed:
. oos (#+. cos e . 8in M
hvoraf ligefrem følger, at formedelst Jordrotationen bevæger et Punkt-, som befinder sig
paa Bredegraden O, sig med en Hastighed fra Vest til Øst, der overskrider Hastigheden
paa Bredegraden (0 + dO) med Størrelsen -2nR sin Ö de
86400 ’
Men heraf fremgaaer videre, at dersom vi tænke os en materiel Deel, f. Ex. en
Deel al en Vandstrøm, løbende langs ad Meridianen ON i en bestemt begrændset Canal
saaledes, at den ankommer i Punktet M, paa Bredegraden 0, efter Forløbet af Tiden t og
derpaa efter Forløbet af Tidselementet dt ankommer paa Bredegraden (0 + d6), saa maa
den omhandlede materielle Deel paa Grund af Jordrotationen bevæge sig paa samme Maade,
som naar Joiden var stillestaaende og bemeldte materielle Deel i Tidselementet dt erholdt
en Hastigbedstilvæxt fra Vesi til Øst - . sin o. de, eller, hvad der er det samme, som
om meer bemeldte Deel var paavirket fra Vest til Øst af en drivende Kraft, der kan frem-
2nR . de
stilles ved: . sm 0.
86400 dt
I det foreliggende I ilfælde, hvor den betragtede materielle Deel er tvungen til at be-
væge sig fra Syd til Nord i den givne Canal, er det aabenbart, al Kraften • sin 0 •