Om Strømningsforholdene
almindelige Ledninger og i Havet

97 177 (f>MC — («+«) med den betragtede Bredecirkels østlige Deel, bliver den nødvendige Be- tingelse for at Bevægelsen foregaaer i Retningen ME, at fremstille saaledes: . sin « = t//.sinæ................................(66) og den drivende Kraft, som paavirker Strømmen i Retning af Banen, at fremstille ved: cos s + «//cos co. Betragte vi dernæst Strømmen som havende et rectangulært Tværsnit, saa kan den Reac- . tion, som det betragtede Strømelement i Dybden x under Overfladen er underkastet, frem- ,/dv\2 rfHä I stilles ved u. ■ 7 ■— for Eenhed af Masse, og Ligningen for det omhandlede Slrømele- dx ments Bevægelse altsaa fremstilles saaledes: J dv \ 2 dv i . \dx) — (f COS« J- lp COS tt) — p. ——..........................(o7) Vi have her fremstillet Formlerne (66) og (67) ved at betragte tt) som en Vinkel i Iste Qvadrant; men det er let at overbevise sig om, at disse Formler ere almindeligt gjæl- dende, hvilken Værdi vi end tillægge « eller hvorledes Strømmen end løber paa den be- tragtede nordlige Halvkugle. Det lader sig fremdeles let paavise, at disse Formler ogsaa gjælde for alle Strømme, som bevæge sig paa den sydlige Halvkugle, naar vi for denne Deel af Kloden betragte Bredegraden 0 som negativ i Modsætning tfl positive Brede- grader, der svare til den nordlige Halvkugle. For at bevise dette behøver man nemlig blot at bemærke, at Strømforholdene paa den sydlige Halvkugle maae være aldeles overensstem- mende med Strømforholdene paa den nordlige Halvkugle for samme Bredegrad (0) og samme Hastighed (v), naar Strømmens Retningsvinkel (w), som Banen danner med Æqvators Plan, er den samme for begge Halvkugler. Betingelsen for at Formlerne (66) og (67) ere almindeligt gjældende er derfor den, at bemeldte Formler forblive uforandrede, naar Vink- lerne 0, tt) og (« + «) forandres til —0, —m og —(« + «); da dette viser sig at finde Sted, maae Formlerne aabenbart gjælde for ethvert Punkt af Jordoverfladen og for en hvilken- somhelsl Retning, hvori Bevægelsen maatte foregaae. Ilvad Kraften ep angaaer, da ville vi betragte den som hidrørende fra, at Vandspeilet har et Fald i den ved Vinklen (« + «) bestemte Retning, og endvidere antage, at denne Kraft har sin Aarsag i, at Strømmens Vandspeil deels har et Fald du paa Længden dl, efter Banens Retning ME, som er bestemt ved Vinklen deels et Fald li paa Længden l, lodret paa Strømretningen, efter Linien MF. — I Tilfælde af, at Kraften <p har en anden Oprindelse, som for Exempel naar denne Kraft heelt eller tildeels hidrører fra Vindens Tryk paa Havfladen, saa repræsenteres Trykket ved Størrelsen af det Vandspeilsfald, vi her betragte. 23*