Om Strømningsforholdene
almindelige Ledninger og i Havet

99 179 6. Gaaer Strømmen Syd-Vest hen, saa er zr <; w <c f n; den drivende Kraft er følgelig positiv, og Vandspeilsfaldet, lodret paa Strømretningen, gaaer imod Syd—Øst. 7. Gaaer Strømmen ret Syd hen, saa er w = fn; den drivende Kraft er altsaa Nul; men Vandspeilsfaldet, lodret paa Strømretningen, gaaer fra Vest til Øst og er et Maximum. 8. Antages endelig, at Strømmen gaaer Syd-Øst hen, saa er |7i<«<27r; den duvende Kraft er altsaa negativ, og Strømmens Fald, lodret paa Strømretningen, gaaer imod Nord—Øst. Er Vandspeilets Fald i Strømmens Retning ikke Nul, maae vi til Stør- relsen af den saaledes betragtede Kraft, der har sin Grund i Jordrotationen, føie Kraften 9'dl' Den udkomne Sum er da den hele drivende Kraft. Betragtes i dette Tilfælde det lodret paa Strømretningen stedfindende Vandspeilsfald, sees dette at være fuldstændigt uafhængigt af, om Strømmen har Fald i Retning af Banen eller ei, naar kun Strømmens Hastighed og Banens Retning forblive uforandrede. Af det saaledes Anførte er det indlysende, at enhver Strøm, som bevæger sig paa den nordlige Halvkugle, stedse har Fald lodret paa Strømretningen fra Høire tilVenstre, at dette Fald under iøvrigt lige Forhold er et Maximum for Strømme, der bevæge sig Retning at Meridianen, og et Minimum (nemlig Nul) for Strømme, der løbe i Retning af en Bredecirkel. Ville vi nu anvende det ovenfor Udviklede paa de i det nordlige Atlanterhav sted- findende Strømforhold, som i det Foregaaende ere bievne nærmere beskrevne, saa komme 'i ved en meget simpel Betragtning af de stedfindende Forhold til følgende mærkelige Resultater. I øist maa det erindres, at Æqvatorialstrømmen efter at være indtraadt i det carai- biske Hav løber nordvestlig hen indtil Yucatanstrædet, hvoraf ligefrem følger, at da 2 saa ei Strømmens Vandspeil stigende fra Venstre til Høire, samt den drivende Kraft, der hidrører fra Jordrotationen, negativ. Jordrotationen holder altsaa Strømmen op- stemmet imod de vestindiske Øer og modvirker desuden dens Løb gjennem hele det carai- biske Hav; men da den desuagtet løber Nord—Vest hen, maa den enten have et Fald (w) i denne Retning, som formaaer at overvinde alle Modstande, eller ogsaa maaStrømmen drives frem af Passaten i den omhandlede Retning indtil Yucatanstrædet med en tilsvarende Kraft. Efter at den har passeret Cap St. Antonio paa Vestsiden af Øen Cuba, imod hvilken 0 den holdes opstemmet af Jordens Rotationskraft, drives den af denne Kraft hen i O. N. O. Retning, langs Nordsiden af Cuba, imod hvilken den bestandigt holdes opstemmet af Jordrota- tionen. - Den tidligere Mening, hvorefter Havstrømmen skulde følge Fastlandet i nordvestlig