Om Strømningsforholdene
almindelige Ledninger og i Havet

180 100 Retning op i den mexikanske Bugt for derefter igjen at gaae tilbage i sydostlig Retning ned imod Havana, synes at have mindre Sandsynlighed for sig, eftersom Strømmen, hvis den virkelig fulgte denne Vei, vilde være modvirket af Jordrotationen baade i dens Løb imod N. V. og senere i dens Løb imod S. O. Finder en saadan Bevægelse alligevel Sted, saa vil det være meest sandsynligt, at Passaten stryger langs Fastlandet op imod N. V. og frem- kalder en Opstemning af Vandet i den nordlige Deel af den mexikanske Bugt saaledes, at Vandspeilet derved erholder det Fald ned imod Tortugas, som er nødvendigt til at føre Strømmen S. O. hen imod Havana. Jeg skal herved bemærke, at ifølge Maury’s «The physical geography of the sea», er Vindretningen i det caraibiske Hav, saavelsom i den vestlige Deel af den mexikanske Bugt, hovedsageligt Sydost og Øst, hvilket derfor synes at bekræfte Rigtigheden af det Sidstanførte, samt at tale for, at en Deel af Strømmen muligviis gjeunemløber det omtalte Kredsløb. - Langs Nordsiden af Cuba løber Strømmen som sagtO. N. O. hen og drives altsaa frem i denne Retning imod Bahama-Øerne afJordens Rotationskraft samtidig med, at Vandspeilsfladen holdes opstemmet imod Cuba. Men naar Strømmen har passeret Halvøen Florida, da er der spærret for dens videre Løb imod Øst af Bahama-Øerne, medens en Udvei imellem denne Øgruppe og Halvøen Florida aabner sig imod Nord. Ad denne Vei bryder Golfstrømmen derfor frem, under en Opstemning af Vandspeilet imod de lavtliggende, af Havet opskyllede Bahama-Øer*). Igjennem Florida- strædet drives Golfstrømmen alene frem af den ved Vandspejlets Fald fremkaldte Virkning af Tyngdekraften; thi den fra Jordrotationen bidrørende Kraft er Nul, da w = y H’a Snævringen ved Bemini, hvor Strømmen har en hed af 6| Fod pr. See., indtil Georgias Kyst Strømmen har en Brede af 47 Qvartmiil, samt løber Golfslrømmen lige imod Nord. Paa hele 1ste Formel (70), der kan skrives saaledes: A = 0,000 002 327 .sinø. sin2«, .........................(71) at Vandspeilet maa have en Stigning fra Venstre til Høire af omtrent 1,3 Fod paa Strømmens Brede. Brede af 32 Qvartmiil og en Middelhastig- paa 30° N. B. udfor St. Augustine, hvor en Middelhastighed af c. 4 Fod pr. See., denne Strækning viser det sig, ifølge den *) Rennell henleder pag. 197 i sit Værk Opmærksomheden paa den ejendommelige Form, Beliggenhed og Beskaffenhed af deøer, Skrænter og Banker, som danne denne Øgruppe. Den almindelige Form al disse Øer, deres gjensidige Beliggenhed, deres talløse Linier af lave Sandbanker og grundt Vand, hvormed de ere forbundne, siger han, har en stor Lighed med de Banker af Sand og Gruus, som danne sig i Flodmundingerne, og disse Ødannelser kunne kun hidrøre fra en kraftig Strøm. Etter hans Mening synes Forholdene derfor at henpege paa, at Golfstrømmen engang i længst forsvundne Tider liar havt sit Løb ud i Atlanterhavet igjennem Bahamas østlige Canaler, men at den fra lid til anden maa have forandret sig ved Tilstopninger og nye Gjennembrud.