Om Strømningsforholdene
almindelige Ledninger og i Havet

101 181 Paa Strækningen fra St. Augustine forbi Charleston og Cap Hatteras indtil Sandy Hook løber Golfstrømmen omtrent N. 0. hen; den drives altsaa frem af Jordrotationen paa hele denne Strækning, der har en Længde af omtrent 180 Miil, under et Vandspeil, som har Fald fra Lløire til Venstre. Sætte vi respective for Charleston, Golfstrøinmens Brede l — ... . 67 dens Strømhastighed v = . . . . 3| og Stedets Bredegrad 0 = . . . . 32 samt Strømmens Retningsvinkel w = 45°, maa ligge over dens vestlige Rand respec ved Cap Hatteras h — 1,3, ved Sandy Hook Cap Hatteras og Sandy Hook: 117 127 Qvartmiil, 2| 2| Fod 35 38 Grader, saa finde vi, at Golfstrømmens østlige Band ve i følgende Høider: ved Charleston Å = 0,9, Ä=l,2 Fod. Paa Strækningen fra Sandy Hook indtil Newfoundlands Banke, hvilken Strækning har en Længde af 250 Miil, drives Golfstrømmen frem af Rotationskraften i O. N. O. Bet- ning under en Vinkel w = c. 20°. Strømmen udvides paa denne Vei indtil c. 80 Miil, medens Hastigheden aftager indtil c. 2 Fod pr. See., og naar vi som Middeltal sætte Brede- graden 0, hvorpaa Strømmen bevæger sig, = 44°, saa finde vi ifølge (71), at Golfstrømmens sydostlige Rand omtrent maa ligge i en Høide af h — 0,8 Fod over dens nordvestlige Rand ved Newfoundland. Herved skal jeg dog udtrykkelig bemærke, at da vi hverken kjende Breden eller Middelhastigheden af Golfstrømmen nøie, ere de angivne Vandspeilsfald kun at betragte som omtrentlige Størrelser. Betragte vi det videre Løb af Golfstrømmen, som delte er angivet af Berghaus paa hans Verdenskort, saa vil det sees, at fra den 45de Længdegrad spreder Strømmen sig mere og mere, indtil den tilsidst deler sig saaledes, at en Deel løber mod Øst og Sydost, medens en anden Deel vedbliver at bevæge sig frem i nordostlig Retning. For den Deel af Golfstrømmen, som vedbliver at bevæge sig i nordostlig Retning, vedbliver ogsaa Jordens Rotationskraft at drive Strømmen frem' under et Vandspeil, som, lodret paa Strømret- ningen, stiger fra Venstre til lløire. Den Deel af Strømmen, som løber ret Øster hen, er derimod upaavirket af Jordrotationen, og dens Vandspeil horizontalt i Retning lodret paa Strømretningen. For den Deel af Golfstrømmen, som løber Sydost hen, er den dri- vende Kraft, som hidrører fra Jordrotationen, negativ og modvirker altsaa ligefrem Strømmen i dens Løb, som forøvrigt foregaaer under et Vandspeil, der stiger fra Venstre til lløire. Saavel den Deel af Strømmen, som løber ret Øster hen, som den, der bevæger sig imod Sydost, maa derfor have et Fald i Strømmens Retning, som kan overvinde de sted- findende Modstande mod Bevægelsen og drive den sydligste Deel af Golfstrømmen fra Egnen af de azoriske Øer ned imod den afrikanske Kyst, indtil N. O.-Passaten griber ind. Ved Passatens Tryk paa Havfladen opstemmes Vandet i det nordlige Atlanterhav imod de Vandmasser, som S. O.-Passaten søger at sende derop fra den sydlige Halvkugle, og sam-