Om Strømningsforholdene
almindelige Ledninger og i Havet
Forfatter: A. Colding
År: 1870
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S. Muhle
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 151
UDK: 532.5
Vidensk. Selsk. Skr. 5 Hække, naturvidenskabelig og mathematisk Afd. 9 B. III
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
101
181
Paa Strækningen fra St. Augustine forbi Charleston og Cap Hatteras indtil Sandy
Hook løber Golfstrømmen omtrent N. 0. hen; den drives altsaa frem af Jordrotationen paa
hele denne Strækning, der har en Længde af omtrent 180 Miil, under et Vandspeil, som
har Fald fra Lløire til Venstre.
Sætte vi respective for Charleston,
Golfstrøinmens Brede l — ... . 67
dens Strømhastighed v = . . . . 3|
og Stedets Bredegrad 0 = . . . . 32
samt Strømmens Retningsvinkel w = 45°,
maa ligge over dens vestlige Rand respec
ved Cap Hatteras h — 1,3, ved Sandy Hook
Cap Hatteras og Sandy Hook:
117 127 Qvartmiil,
2| 2| Fod
35 38 Grader,
saa finde vi, at Golfstrømmens østlige Band
ve i følgende Høider: ved Charleston Å = 0,9,
Ä=l,2 Fod.
Paa Strækningen fra Sandy Hook indtil Newfoundlands Banke, hvilken Strækning
har en Længde af 250 Miil, drives Golfstrømmen frem af Rotationskraften i O. N. O. Bet-
ning under en Vinkel w = c. 20°. Strømmen udvides paa denne Vei indtil c. 80 Miil,
medens Hastigheden aftager indtil c. 2 Fod pr. See., og naar vi som Middeltal sætte Brede-
graden 0, hvorpaa Strømmen bevæger sig, = 44°, saa finde vi ifølge (71), at Golfstrømmens
sydostlige Rand omtrent maa ligge i en Høide af h — 0,8 Fod over dens nordvestlige Rand
ved Newfoundland. Herved skal jeg dog udtrykkelig bemærke, at da vi hverken kjende
Breden eller Middelhastigheden af Golfstrømmen nøie, ere de angivne Vandspeilsfald kun
at betragte som omtrentlige Størrelser.
Betragte vi det videre Løb af Golfstrømmen, som delte er angivet af Berghaus paa
hans Verdenskort, saa vil det sees, at fra den 45de Længdegrad spreder Strømmen sig
mere og mere, indtil den tilsidst deler sig saaledes, at en Deel løber mod Øst og Sydost,
medens en anden Deel vedbliver at bevæge sig frem i nordostlig Retning. For den Deel
af Golfstrømmen, som vedbliver at bevæge sig i nordostlig Retning, vedbliver ogsaa Jordens
Rotationskraft at drive Strømmen frem' under et Vandspeil, som, lodret paa Strømret-
ningen, stiger fra Venstre til lløire. Den Deel af Strømmen, som løber ret Øster hen,
er derimod upaavirket af Jordrotationen, og dens Vandspeil horizontalt i Retning lodret
paa Strømretningen. For den Deel af Golfstrømmen, som løber Sydost hen, er den dri-
vende Kraft, som hidrører fra Jordrotationen, negativ og modvirker altsaa ligefrem Strømmen
i dens Løb, som forøvrigt foregaaer under et Vandspeil, der stiger fra Venstre til lløire.
Saavel den Deel af Strømmen, som løber ret Øster hen, som den, der bevæger sig
imod Sydost, maa derfor have et Fald i Strømmens Retning, som kan overvinde de sted-
findende Modstande mod Bevægelsen og drive den sydligste Deel af Golfstrømmen fra
Egnen af de azoriske Øer ned imod den afrikanske Kyst, indtil N. O.-Passaten griber ind.
Ved Passatens Tryk paa Havfladen opstemmes Vandet i det nordlige Atlanterhav imod de
Vandmasser, som S. O.-Passaten søger at sende derop fra den sydlige Halvkugle, og sam-