Om Strømningsforholdene
almindelige Ledninger og i Havet

182 102 tidigt hermed driver Passaten i Forening med Jordrotalionen de Vandmasser, som Golf- strømmen sender ned imod den afrikanske Kyst, videre frem imod det caraibiske Hav. Paa den Deel af Golfstrømmen, sorn følger Storbritanniens Kyster op imod Island og som der- efter fortsætter Veicn langs Norges Vestkyst heelt op forbi Nordcap, virker bestandigt Jordens Rotationskraft fremad som drivende Kraft samtidigt med, at den opstemmer Vand- speilet imod de nævnte Kyster, hvilke aabenbart forhindre Strømmen fra at antage et mere østligt Løb, Hvor disse Landes Modstande forsvinde , navnlig ved Nordspidserne af Skot- land og Norge, sees Golfstrørnmen at antage den mere østlige Retning. Ved dernæst paa en lignende Maade at betragte den store iisførende Strøm, som fra Spitsbergen løber ned imod Sydvest langs Grønlands sydostlige Kyst, viser det sig, at ogsaa denne Strøm drives frem af Jordens Rotationskraft, der samtidigt holder dens Vand- spejl opstemmet imod den grønlandske Kyst, som ved sin Modstand forhindrer Strømmen fra at følge en mere vestlig Bane.’ Men i det Øieblik den østgrønlandske Strøm har pas- seret Sydspidsen af Grønland, forsvinder den Modstand, som tvang bemeldte Polarstrøm li! at følge den sydvestlige Retning, og da Vandspejlet i Davisstrædet kun har et svagt Fald ned imod Atlanterhavet, maa Opstemningen imod Grønlands Østkyst foranledige, at Polar- slrømmen passerer Gap Farvel under en høiere Vandspeilsstand end Vandet i Davisstrædet indtager. Paa denne Maade faaer Strømmen Fald fra Sydspidsen af Grønland et Stykke op i llavbugten Vest for Grønland, og drevet af Tyngdekraften formedelst Faldet bevæger Polarstrømmen sig vestlig og nordvestlig op i Bugten langs den grønlandske Vestkyst, imod hvilken Jordrotalionen opstemmer Vandet. Men efterhaanden som den vestgrønlandske Polarstrøm kommer høiere op i Baffinsbugten, møder den et høiere liggende Vandspeil, som tilsidst nøder den til at antage en vestlig og sydvestlig Retning over imod Kysten af Labrador. Fra del Øieblik dens Vandmasser have forladt den grønlandske Vestkyst indtil de nærme sig til Kysten af Labrador, hvor Vandspeilet har Fald imod Atlanterhavet i sydøstlig Retning, blive de paa Grund af delte Fald drevne af Tyngdekraften, langs Kysterne af Labrador, ned imod Atlanterhavet i Forening med de Vandmasser, som strømme ned fra den nordligere Deel af Baffinsbugten. Al den nedadgaaende Strøm følger Labradorkysterne, har atter sin Grund i Jordens Rotationskraft, sorn holder den opstemmet imod Kysten af Labrador ligesom den i Baffinsbugten holder den opadgaaende Polarstrøm opstemmet imod den grønlandske Kyst. Under den Opsternning af Vandspeilet, som den store Polarslrom er underkastet paa sin Vei langs Kysterne af Labrador og Newfoundland, sender Polar- strømmen en Green igjennem Strædet ved Belleisle ind i St. Lorenzbugten, hvorfra det løber bort imod Syd i Forbindelse med de store Masser af fersk Vand, som Lorenzfloden fører ud i Havet. Naar Polarslrømmen har naaet Østsiden af Newfoundland, løber den Syd paa formedelst el Fald i denne Retning af Vandspeilet, og holdes samtidigt stærkt opstemmet imod Land; men i det Øieblik, da den har passeret Cap Race, forsvinder