Om Strømningsforholdene
almindelige Ledninger og i Havet

103 183 pludselig den Modstand, som Landet frembød, og fra dette Øieblik sættes Strømmen i Bevægelse Sydvest hen langs Land paa samme Maade, som ved Cap Farvel. Betragte vi nu denne Polarstrøm, som vedbliver at løbe Sydvest hen og som eflerhaanden optager de Vandmasser, som tilstrømme fra St. Lorenzbugten og flere andre Udløb langs den ameri- kanske Kyst, vil det være klart, baade at denne Strøm drives frem af Jordens Rotationskraft og at dens Vandspeil af samme Kraft holdes opstemmet imod Land fra Venstre til Høire. Polarstrømmen, der løber imod Sydvest, Side om Side med Golfstrømmen, har altsaa et I*aid af Vandspeilet ned imod Golfstrømmen, medens denne, som vi i det Foregaaende have sect, har et laid af Vandspeilet ned imod Polarstrømmen. Begge disse Havstrømme drives altsaa frem i modsalte Retninger af Jordens Rotationskraft, og under denne Be- vægelse danne deres Vandspeilsflader en lille Kløft, hvis Sideflader dog kun have en meget svag Stigning til begge Sider af Berøringsfladen mellem de to Strømme. Under sit Løb fra Newfoundland langs de forenede Staters Kyster aftager Polarstrømmen bestandigt i Stør- relse indtil Florida, hvor den synes at forsvinde. Ifølge Berghaus’ Angivelse kan man sætte Polarstrømmens Brede ved Newfoundland = 50 Miil, dens Hastighed sammesteds = 1,8 Fod pr. See., medens man for Cap Hatteras, hvor Hastigheden sandsynligviis ikke over- stiger 0,9 lod pr. See., næppe kan sætte Strømmens Brede til mere end 7| Miil. Den Høide, hvortil Jordrotationen opstemmer Polarstrømmens Vandspeil imod Land paa Strækningen fra Newfoundland indtil Florida, er forskjellig og retter sig efter Strømmens Brede og Hastighed. Den er størst ved Newfoundland, hvor den beløber sig til omtrent I Fod; men derfra aftager Opstemningen imod Syd saaledes, at den allerede ved Cap Balteras kun er ganske lille. Polarstrørnmen holdes altsaa opstemmet imod Land af Jordens Rotationskraft, der tvinger Strømmen til at følge Østkysten af Amerika i alle dens Bugter fra Nord til Syd; men Golfstrømrnen, som løber frit i Havet fra Bahama-Øerne indtil New- foundland, - hvorimod holdes den opstemmet? hvilken er den Kraft, som tvinger denne Strøm til at følge Polarstrømmen i alle dens Bugter fra Syd til Nord istedetfor frit at følge den- mere østlige Bane, som Jobrotationen bestandigt stræber at give den? Det er natur- ligvns den Kraft, som fremkaldes af Tyngden derved, at Golfstrømmens Vandspeil har et l-akl ned imod Polarstrømmen, lodret paa Strømretningen, og om hvilken vi have seet, at den netop er stor nok til at holde Ligevægt med Rotationskraften. Men hvorfra hidrører da dette Vandspeilsfald? I den af den amerikanske Kystopmaalnings Bestyrelse afgivne Beretning for Aaret 18G0 er det antydet, at Golfstrømmens Bane i det Væsentlige er bestemt ved Havbundens Form; men denne Mening kan umuligt være den rigtige, da Havbunden i det Hele taget ligger betydeligt dybere end Golfstrømmens Bund, og da Havbunden tilmed sænker sig meget stærkt imod Øst, hvorved dens Indflydelse, - hvis den virkelig udøvede nogen Vidensk. Selsk. Skr, 5 Række, naturvidensk. og mathem. Afd. 9 B. III. 91