Om Strømningsforholdene
almindelige Ledninger og i Havet

198 118 eller Deel af Golfstrømmen, der flyder langs Englands Kyster op imod Island, har samme Vandføring, som Golfstrømrnen i Strædet ved Florida, bliver det endvidere indlysende, at den fra Nord tilbagegaaende Strøm (Polarstrømmen), der foruden det afkjølede Golfvand tillige maa føre hele Nedslaget tilbage imod Syd, maa have en samlet Vandføring af 1650 Millioner Cubikfod, og saaledes i Størrelse være lig den tilbagegaaende sydlige Arm af Golfstrømrnen. Kaste vi nu Blikket ud over det nordatlantiske Hav, for at erholde en foreløbig Oversigt over Løbet af de stedfindende store Strømninger, saa bemærke vi først, at nedad imod Æqvator hæver Havfladen sig over den tidligere omtalte «Maaleflade», der vilde danne Vandspejlet, hvis Havet var i Ligevægt og overalt havde samme Tæthed, som i Egnen Sydøst for Grønland, samt at Høiden, hvortil Havfladen stiger under Æqvator, navnlig paa Grund af Havvandets Udvidelse ved Varmen, der voxer imod Æqvator, efter det Foregaaende kan anslaaes til 6| Fod. Dernæst bemærke vi, at ved Sydost-Passatens Tryk paa den syd- lige Halvkugles Vandmasser og ved Nordost-Passatens Modtryk paa den nordlige Halvkugle opstemmes Havfladen yderligere imod det caraibiske Hav saaledes, at derved den Anledning fremkommer, som foranlediger Dannelsen af den mægtige Golfstrøm, som med en Vand- føring af 1600 Mill. Cubikfod pr. See. strømmer bort gjennem Floridaslrædet til den nord- lige Deel af det nordatlantiske Hav. Men vi bemærke tillige, at medens denne Vandmængde bortstrømmer fra den sydlige Deel af det nordatlantiske Hav, afgiver delte Hav, paa Grund af den under Troperne herskende store Fordampning, i en stadig Strøm en Vandmængde af c. 50 Millioner Cubikfod pr. See. til Atmosphæren, hvilken Vandmængde bortføres gjennem Luften til de nordligere Egne, hvorfra den efterhaanden vender tiibage til Jorden og derefter tilstrømmer det nordlige Atlanterhav. Betragte vi nu Golfstrømmens videre Løb, saa bemærke vi derved, at efterat Strømmen har passeret den 30te Bredegrad ved St. Augustine, drives den frem af Jordens Rotationskraft langs den amerikanske Kyst indtil Newfoundland, Side om Side med Polar- strømmen, der kommer fra Nord, og imidlertid paa sin Vei imod Syd efterhaanden afgiver hele sin Vandmængde til Golfstrømmen, hvis Vandføring derved efterhaanden voxer indtil 3250 Millioner Cubikfod ved Newfoundland. Naar Golfstrømmen fra Newfoundland har be- væget sig et Stykke Vei over imod Europa, deler den sig i to store Strømme, en syd- gaaende Strøm, der følger langs med Kysten af Afrika, med en Vandføring af 1650 Mill. Cubikfod pr. See., og en nordgaaende Strøm, der med en Vandføring af 1600 Mill. Cubikfod pr. See. følger Europas Kyster op forbi Island og Norge indtil lishavet. Efterat denne sidste Strøm ved at passere de nordlige Polarhave har afgivet hele sin medbragte Varme, strømmer dens Vandmasser i Forbindelse med Nedslaget fra Atmosphæren igjen tilbage imod Syd deels igjennem Baffinsbugten, deels langs Grønlands Østkyst indtil Bavisstrædet, og efterat Polarstrømmen med en samlet Vandføring af 1650 Mill. Cubikfod pr. See. har passeret