Om Strømningsforholdene
almindelige Ledninger og i Havet

200 120 X = 300 Miil = 7,2 Mill. Fod, Vandspeilshastighederne Vo = 2 Fod og V = 0,6 Fod, samt at tilnærmelsesviis er desuden sinØ = 0,7 og sinæ.cosw — 0,32, saa finde vi, at Golf- strømmens Vandspeilsfald fra C3 til maa være u = —2,1 Fod, eller med andre Ord, at Golfstrømmens Vandspeil maa stige 2,1 Fod paa denne Strækning. Undersøge vi der- næst Strømmens Fald fra Høire til Venstre, lodret paa Strømretningen, saa erindres først fra hvad vi tidligere alt have seet, at ved Tværsnittet A3C3B3 beløber Faldet fra B3 til As sig til 0,8 Fod, og sætte vi dernæst for Tværsnittet AiCiBi sin0 = 0,7, sinæ = 0,4 samt Længden fra til BÅ l = 4,8 Mill. Fod og Strømhastigheden V = 0,6 Fod, saa finde vi ifølge Formlen (71), at Vandspeilsfaldet fra _/l4 til endnu paa det Nærmeste er 0,8 Fod, ligesom ved Tværsnittet A3C3B3\ vi tør derfor gjøre Regning paa, at Punkterne Ai, C\ og af Golfstrømmens Vandspeil alle meget nær ligge 2,1 Fod høiere end de tilsvarende Punkter A3, C3 og B3 af Tværsnittet Syd for Newfoundland. Naar Golfstrømmen fra AiGiBi strømmer videre fremad, deler den sig i to Halv- dele, hvoraf den nordlige med en Vandføring af 1600 Mill. Cubikfod bevæger sig imod Nordost, medens den sydlige Ualvdeel med en Vandføring af 1650 Mill. Cubikfod bevæger sig sydostlig hen forbi de azoriske Øer og derfra ned imod den afrikanske Kyst. Grunden til denne Deling af Golfstrømmen fremtræder allerede temmelig klart, naar vi lægge Mærke til, at den nordgaaende Deel af Strømmen, efterat den har passeret Tværsnittet A4C'4, tvinges af de europæiske Kysters Modstand til at gjøre en Bøining imod N. O., hvorved Vandspeilets Stigning, lodret paa Strømretningen, efter Formlen (71) voxer saaledes, al Strømmens østlige Rand kommer noget over 1 Fod høiere end Punkt t!4. Som Forholdene ere, ligger altsaa Vandspeilet af Golfstrømmens nordlige Ualvdeel ved de engelske og franske Kyster væsentligt høiere end Vandspeilet af Golfstrømmens sydlige Halvdeel, og da denne Høideforskjel samt det deraf følgende Fald i sydlig Retning vilde voxe med Vandføringen af den nordgaaende Deel, saa nødes Golfstrømmen til at dele sig. Hertil kommer, at jeg troer at kunne paavise, at den tilbagegaaende Golfstrøm netop har det Fald ned imod den 30te Bredegrad fra Profilet som er nødvendigt og tilstrækkeligt til at drive Strømmen frem langs Kysterne af Portugal og Nordafrika indtil de canariske Øer. Det er nemlig en be- kendt Ting, at den Strøm, som løber langs den afrikanske Kyst fra Nord til Syd, i Forhold til Omgivelserne er en Koldvandsstrøm saa langt Syd paa som til de capverdiske Øer. Dette fremgaaer tydeligt af Atlanterhavets isothermiske Linier saavelsom af forskjellige Be- retninger, som haves desangaaende, og blandt Andre anfører Rennell i sit Værk om Atlanterhavets Strømninger, at man paa 21° N. B. har fundet den afrikanske Strøms Tempe- ratur at variere mellem 20° og 21° C., uagtet Solen stod lodret derover. Men idet den omhandlede Strøm maa betragtes som en Koldvandsstrøm i Sammenligning med Vandet i Sargassohavet, maae vi tillige antage, at den afrikanske Strøms Vand er mere vægtfuldl end Vandet i det nævnte Hav, hvoraf videre følger, at der ikke kan være Ligevægt i større