Om Strømningsforholdene
almindelige Ledninger og i Havet

121 201 Dybder af Havet med mindre den omhandlede Strøms Vandspeil ligger lavere end Vandspeilet af Sargassohavet. Imellem det varme Vand i Sargassohavet og det koldere Vand i den langs den afrikanske Kyst løbende Deel af Golfstrømmen, maa der derfor fremtræde ganske lignende Forhold, som vi alt kjende fra den modsatte Side af Atlanterhavet, hvor den kolde Polarstrøm løber langs med den varmere Golfstrøm; tlji det er klart, at Sargassohavets Vand under disse Forhold maa trænge ud foroven over den tilbagevendende Golfstrøm og opvarme dennes Overflade, medens Strømmens koldere Vand trænger ind i samme Hav forneden og afkjøler dette. Denne Forskjel imellem Golfstrømmens Vægtfylde og Vægt- fylden af det omgivende Atlanterhav voxer sandsynligviis efterhaanden som Strømmen kommer længere Syd paa imod de canariske Øer; paa det Strøg DB, hvor Strømmen løber ret Øst hen, og hvor dens Vandspeil er horizontalt, lodret paa Strømretningen, har Strømmen for- modentlig samme Vægtfylde som det omgivende Uav. Regne vi nu med Berghaus, at den sydgaaende Deel af Golfstrømmen, i en Brede af 100 Miil, indtil den 30te Bredegrad be- væger sig med en Haslighed af 0,G Fod pr. See., samt antage vi derhos efter det tidligere Anførte, at denne Strøm har en Vandføring af 1650 Mill. Cubikfod pr. See., saa finde vi efter Formlen (74), at denne Strøms Dybde maa sættes til omtrent 1400 Fod. Fra Tvær- snittet B± indtil den Linie DBi, hvori alle Elementer af Strømmen bevæge sig lige imod Øst, kan det antages, at Strømmen drives frem af Jordens Rotationskraft under et Vand- speilsfald fra Høire til Venstre, der aftager fra c. 0,4 Fod indtil Nul. Men fra Linien DB± bøier Strømmen efterhaanden mere og mere imod Syd indtil en Linie DxBiy Syd for den 40de Bredegrad, hvor det kan antages, at Strømmen løber lige imod Syd. Paa denne Vei modvirkes Strømmen af Jordens Kotationskraft, som efterhaanden mere og mere opstemmer samme fra Venstre til Eløire. For at Strømmen skal kunne gjennemløbe denne Bane, maa den paavirkes af en Kraft, svarende til et Vandspeilsfald u, der kan bestemmes ifølge Formlen (72), eller nøjagtigere ved at gaae ud fra Grundformlen: du dV n nno F- sin Ösin wcosw TZ J dk dt 5 II 13/50 hvoraf Formlen (72) er dannet. For den heromhandlede Bøining af den tilbagegaaende Golfstrøm er nemlig V constant — 0,6 Fod og H constant = 1400 Fod, hvorhos vi kunne betragte sinø som constant = 0,68; antage vi nu tilmed, at for et hvilketsomhelst Strømelernent voxer Længden, som Elementet har gjennemløbet fra Linien DB± imod Linien D^B^ proportional med Strømningsvinklen w, hvilket i ethvert Fald tilnærmelsesviis finder Sted, saa kunne vi sætte: z == a . (», hvori a er en constant Størrelse for det betragtede Element af Strømmen. Vi have derfor d). = og see derefter let, at foranstaaende Ligning kan skrives: 26*