Om Strømningsforholdene
almindelige Ledninger og i Havet

123 203 Maade, som naar Vandspejlet havde et Fald ned imod det caraibiske Hav og alene var paa- virket af Tyngdekraften. Passatvindene udøve nemlig, som vi have sect, et Tryk paa Hav- fladen, hvorved denne opstemmes fra 30° N. Br. henimod det caraibiske Hav, og havde Vandet ikke Leilighed til at afløbe, saaledes som Tilfældet er, vilde Havet stille sig i Ligevægt, skjøndt det havde et Fald N. O. hen. Men da Vandet løber bort gjennern Golf- strømmen, forandre Forholdene sig; Havfladen indtager nu ikke Ligevægtsstillingen, men har tværtimod i Forhold til denne Stilling et Fald imod Udløbsaabningen (det caraibiske Hav) paa Grund af hvilket Vandet strømmer til fra alle Punkter saaledes, at Tilløb og Afløb holde hinanden i Ligevægt. Naar den omhandlede sydgaaende Green af Golfstrømmen passerer den 40de Bredegrad, have vi seet, at dens Vandspeil har en Stigning af 2,14 Fod fra venstre til høire Bred; men ifølge Formlen (71) findes fremdeles, at naar denne Strøm ankommer paa 30° N. Br., saa er Vandspeilets Stigning aftaget til 1,75 Eod. Under sit Løb langs den afrikanske Kyst holdes altsaa Strømmen opstemmet af Jordens Rotationskraft imod Sargassohavet, hvis Vandspeil følgelig maa have en høiere Stand end Vandet i den afrikanske Golfstrøm og hvis Vægtfylde selvfølgelig maa være mindre end Koldvandsstrømrnens; Sargassohavets varme Vand løber derfor ned over Koldvandsstrømmens Overflade imod Kysten af Afrika. I en vis Dybde under Overfladen er Tryk og Modtryk lige for Sargassohavet og den her- omhandlede Strøm, og under dette Ligevægtspunkt har Koldvandsslrømmen for alle Dybder et Overtryk over Vandet i Sargassohavet, som derfor maa vige Pladsen for det forneden fra Strømmen indtrængende kolde Vand. Efter den her fremstillede Theori af Havstrømmene, maa der altsaa gaae en Overfladestrøm af varmt Vand fra Sargassohavet tværs over den sydgaaende Green af Golfstrømmen ned imod den afrikanske Kyst, hvilket ogsaa Erfaring har godtgjort. Rennell gjør nemlig opmærksom paa den sørgelige Erfaring, som mange Mennesker have maattet gjøre paa Strækningen fra Strædet ved Gibraltar indtil de canariske Øer paa Grund af den stærke Strømsætning, som finder Sled, naar man ikke holder Coursen langt fra Land, og han bemærker tilmed, at denne Strømsætning viser sig til en Afstand fra Land af 75 Miil, ganske saaledes som Theorien angiver. Med Hensyn paa den Under- strøm af koldt Vand, som efter Theorien skal løbe fra den nordafrikanske Strøm ud i Sargassohavet, haves ligeledes en interessant Erfaring, som fuldkommen bekræfter Theoriens Bigtighed. Admiral Irminger har nemlig, som tidligere anført, i Sigte af Madeira paa 32° N. B. og 17{° V. L. ved et dertil indrettet Instrument bestemt Strømretningen i en Dybde af henimod 2000 Fod under Havfladen og fundet, at medens der paa Overfladen ikke spo- redes nogen Strømsætning, løb der i den nævnte Dybde en Understrøm V. S. V. hen, som havde en Temperatur af 11° C., medens Overfladevandet havde en Temperatur af 25° C. Fra disse Betragtninger over Golfstrømmens sydgaaende Green ville vi nu henvende Opmærksomheden først paa Strømforholdene i den mod lishavet, langs Europas Kyster,