Om Strømningsforholdene
almindelige Ledninger og i Havet

204 124 løbende Deel af Golfstrømmen, som udgaaer fra Tværsnittet A4C4, og dernæst paa den fra lishavet ned imod Golfstrømmen løbende l’olarstrøm, der følger de amerikanske Kyster imod Syd. Betragte vi den nordgaaende Golfstrøm, som altsaa efter at have passeret Tvær- snittet har en Haslighed af 0,6 Fod og en Dybde af c. 1370 Fod, saa maa det bemærkes, al i Henhold til Bergbaus’ og Irminger’s Angivelser kan denne Strøms Middel- hastighed for den 60de Bredegrad ikke ansættes høiere end til 0,3 Fod pr. See. Antage vi nu, at Golfstrømmens Brede paa 60° N. B. udgjør 150 Miil, saa finde vi, ifølge Formlen (74), at Strømmen her maa have en Dybde af 1800 Fod, hvorefter Golfslrømmens Middel- dybde fra Tværsnittet A4C4 til Tværsnittet maa anslaaes til henimod 1600 Fod. Gaae vi ud herfra, idet vi fremdeles antage, at Strømmens Begyndelseshastighed ved Tværsnittet A4C4 er 0,6 Fod, at dens Slutningshastighed ved Tværsnittet A5C5 er 0,3 lod, samt al vi som Middeltal for den omhandlede Strækning have 6 = 55° og æ = 60 , altsaa sinø = 0,82 og sin w cos« — 0,43, saa finde vi efter Formlen (72) at Golfstrømmen, imellem Tværsnittene A4C4 og A5C5, langs dens østlige Rand C4C5, der har en Længde af c. 260 Miil, stiger omtrent 2,2 Fod, medens Stigningen af Strømmen langs dens vestlige Rand A4Ar , der har en Længde af c. 140 Miil, beløber sig omtrent til 1,2 Fod, da nu Punk- terne A4 og C4 henholdsviis ligge 2,1 Fod over Punkterne t13 og C3, og da Punktet C.å omtrent ligger | Fod over A3, saa følger videre, at Punktet u45 af Havfladen maa ligge 3,3 Fod over Havfladen i A3 og at Punktet C5 maa ligge omtrent 4f Fod høiere end A3 og omtrent 1,5 Fod høiere end Punktet af Strømmens vestlige Rand. Til dette sidste Resultat føres vi ogsaa ved Hjælp af Formlen (71); thi sætte vi for Tværsnittet AhG3 Slrømbreden l — 150 Miil — 3,6 Mill. Fod, V — 0,3 lod, sinØ — 0,866 og sin' m 4, saa finde vi Høideforskjellen mellem Punkterne ^45 og C5 at være 1,6 Fod, hvilket temmelig nær er samme Iløideforskjel, som ovenfor blev funden. Naar Golfstrømmen har passeret Skotlands Nordspids, forsvinder den Modstand, som forhindrede Strømmen fra at vedligeholde den oprindelige østlige Retning. Fra dette Øjeblik bevæger den sig derfor paany i en østligere Retning over imod den norske Kyst, som den derefter følger fra Bergen heelt op forbi Nordcap, idet den bestandigt drives frem af Jordens Rotationskraft i nordostlig Retning. Vandføringen af den Deel af Golf- strømmen, som paa denne Mande udmunder i lishavet, kjende vi ikke; men den udgjør efter al Sandsynlighed henimod f af den hele, langs de engelske Kyster løbende Strøm og maa derfor anslaaes lil 1000 å 1200 Mill. Cubikfod pr. See. Regne vi dernæst, blot for at erholde en omtrentlig Forestilling om Strømforholdene, at den Deel af Golfstrømmen, som fra Nordspidsen af Skotland løber langs Norges Vestkyst op forbi Nordcap, vedligeholder en Brede af 100 Miil, en Dybde af 1600 Fod og en Hastighed af 0,3 Fod, saa finde vi, ifølge Formlen (72), naar vi som Middeltal for Strømretningen sætte w = 64°, Brede- graden 0 = 65° og derhos Strømbanens Længde 2 = 250 Miil = 6 Mill. I*od, at Jordens