Om Strømningsforholdene
almindelige Ledninger og i Havet

125 205 Rotationskraft vil være fuldkommen istand til at drive Golfslrømmen op forbi Nordcap til lishavet, selv om dettes Havflade laae henimod 1,5 Fod høiere end Havfladen ved Skot- lands Nordspids. Der kan derfor næppe være Tvivl om, at det virkelig er Jordens Rota- tionskraft, som driver den nordgaaende Golfstrøm heelt op i lishavet, men jeg skal for- øvrigt ikke gaae ind paa nogen nærmere Undersøgelse af Strømforholdene angaaende denne Deel af Golfstrømmen, fordi de dertil fornødne Erfaringer næsten aldeles mangle. Af den hele, langs Kysterne af Storbritannien, Nord hen løbende Golfstrøm, fort- sætter altsaa kun | af Strømmen sig heelt op til lishavet langs Kysten af Norge. Omtrent den ene Trediedeel af Strømmen med en Vandføring af c. 500 Mill. Cubikfod pr. See. for- hindres derimod ved Islands Mellemkomst fra at følge Hovedstrømmen op lil det nordlige lishav, men nødes derimod ved Modstanden af denne 0 lil at bøie af Sønden om Island, gjennem Tværsnittet AhE imod Nordvest, under en Vinkel to = 150°, for derefter at følge dette Lands Kyster over imod den østgrønlandske Polarstrøm gjennem en Længde af c. 80 Miil. i denne Retning er den omhandlede Green af Strømmen modvirket af Jordens Rotationskraft, hvorfor den maa have el Fald imod Polarstrømmen, som kan bestemmes ved Hjælp af Formlen (72). Regnes Strømmens Brede at være c. 50 Miil, og dens Hastighed at være 0,3 Fod pr. See., saa finde vi først ifølge (74), at dens Dybde maa anslaaes til c. 1700 Fod. Søges derefter Vahdspeilsfaldol fra Punktet E indtil Punktet Ex ved Polar- slrømmen, finde vi, ifølge (72), idet vi sætte Vo = V = 0,3 Fod, H — 1700 Fod, sinø = 0,89, sin« cos co = —0,433 samt Å = 1,92 Mill. Fod, at Vandspejlet i Punktet Et maa ligge J Fod lavere end Vandspeilet i Punktet E. Men lægge vi nu Mærke til, at Vandspeilet i Punktet E af Golfslrømmen omtrent ligger 1 Fod lavere end i Punktet C5 og omtrent | Fod høiere end Punktet A5, indsee vi tillige, at Vandspeilet af Polarslrømmens østlige Bred ved Punktet Et maa ligge i samme Høide, som Vandspeilet af Golfstrømmens vestlige Rand i Punktel A5, nemlig 3,3 Fod over Golfslrømmens Vandspeil i Punktet A3 ved Newfoundland. Før vi gaae videre med disse Betragtninger over Varmvandsstrømmen, Sønden for Island ville vi for et Øieblik henvende vor Opmærksomhed paa Polarstrømmen, som langs den sydøstlige Kyst af Grønland løber ned imod Cap Farvel. Med Hensyn til denne Strøm skal det bemærkes, at dens østlige Rand ved Punktet Ex, omtrent paa 65° N. B., efter hvad vi nylig have sect, maa antages at ligge omtrent i samme Høide, som Punktet og 3,3 Fod høiere end Punktet _zl3. Polarslrømmens Brede ville vi, ifølge Irminger, sætte til 40 Miil, dens Hastighed efter samme Forfatter til | Fod pr. See. Antage vi, at omtrent Halvdelen af den hele Strøm, som fra lishavet strømmer ned forbi Kysterne Labra- dor og Newfoundland, passerer Syd paa gjennem den østgrønlandske Polarstrøm, saa maa denne Strøms Vandføring anslaaes lil c. 600 Mill. Cubikfod pr. See., og benytte vi de saa- ledes angivne Tal, finde vi, ifolge Formlen (74), at Polarslrømmens Dybde maa sættes til