Om Strømningsforholdene
almindelige Ledninger og i Havet

206 126 omtrent 1000 Fod. Regne vi, paa Grund af Mangel paa nøiagtigere Oplysninger, at Polar- strømmen beholder samme Dybde, Hastighed og Brede indtil Sydspidsen af Grønland, og at Længden af den Bane, som Polarstrømmen gjennemløber fra 65° N. B. indtil Cap Farvel er 2 = 125 Miil = 3 Mill. Fod, samt antages endvidere som Middeltal sinø = 0,89 og ft) = Ti + 60°, saa kunne vi let bestemme Polarstrømmens Vandspeilsfald u paa den omhandlede Strækning ved Hjælp af Formlen (72). Udføres Beregningen-, saa finde vi u = —1,65 Fod, hvoraf altsaa fremgaaer, at Jordrotalionen ikke blot driver Polarstrømmen frem indtil Sydspidsen af Grønland, men at den tillige driver Vandspeilet af denne Strøm saaledes lilveirs, at dette ved Cap Farvel ligger 1,65 Fod høiere end paa den 65de Brede- grad; derved skeer det, at Polarstrømmens østlige Rand, som paa 65° N. B. ligger i en Høide af 3,3 Fod over Punktet 243, ved Punktet E2 bliver beliggende i en Høide af 4,95 Fod over yl3. Under Polarstrømmens Løb fra E4 til E2 holder Jordrotalionen Strømmen opstemmet imod Grønlands Østkyst, og den Høide, hvortil Strømmens vestlige Rand saaledes op- stemmes over den østlige, bestemmes let ifølge (71), som giver h = 1,08 Fod. Heraf fremgaaer altsaa, at medens Polarstrømmens Vandspeil, langs Strømmens østlige Grændse, fra 65° N. B. indtil Cap Farvel, stiger fra 3,3 Fod til 4,95 Fod over A3, saa stiger Strømmens Vestgrændse paa samme Strækning fra 4,4 Fod til 6 Fod over Punktet A4. Imellem denne Koldvandsstrøm, der langs Østkysten af Grønland sætter Syd hen, og Golfslrømmen, der fra Newfoundland sætter Nord hen imod Island, lader det sig nu paavise, at den Green af Golfstrømmen, som bøier Vester over gjennem Tværsnittet A5E og som derfra løber Sønden om Island, henimod den østgrønlandske Strøm, gaaer tilbage imod Newfoundland. For at vise dette, maae vi lægge Mærke til, at medens den Deel af Golf- strømmen, som fra Syd af ankommer i Punktet E, netop har det nødvendige Fald langs den islandske Kyst, som behøves for at drive delle Vand over til Punktet E4, saa har det Vand, som langs Golfstrømmens vestlige Bred drives op til Punktet A5, aldeles intet Fald derfra imod Punktet E4 og altsaa heller ikke nogen Tendents til at bevæge sig i denne Retning; men Vandet maa søge at løbe ned imod Newfoundland, efter det naturlige Fald af Vandspeilet. For et hvilketsomhelst andet Element af Golfstrømmen, som pas- serer et Punkt, beliggende mellem A5 og E, vil man dernæst let indsee, at Vandspeilet fra Tværsnittet over imod Punktet E4 liar et Fald, som noget nær er proportionalt med den betragtede Vanddeels Afstand fra Punktet _zl5, hvoraf det tillige vil være klart, at delte Faid af Vandspeilet kun vil være istand til at drive Vandet fra det betragtede Punkt til en Afstand fra der er proportional med Faldet. Men deraf vil det fremdeles være indlysende, at den Sønden om Island løbende Green af Golfstrømmen efterhaanden maa sprede sil Vand over den hele Strækning af Atlanterhavet, som ligger mellem Golfstrømmen og den østgrønlandske Polarstrøm, og at Vandet, efterhaanden som det standser sit Løb i