Om Strømningsforholdene
almindelige Ledninger og i Havet

Forfatter: A. Colding

År: 1870

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S. Muhle

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 151

UDK: 532.5

Vidensk. Selsk. Skr. 5 Hække, naturvidenskabelig og mathematisk Afd. 9 B. III

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 168 Forrige Næste
131 211 Betragtes først selve Polarstrømmen, der har en Dybde H = IOOO Fod og en Hastighed 7 = | Fod, saa finde vi, for denne Strøm, at Formlen (75) kan skrives: sin (2«) = -J— [o,165 - 1,15.41- sin 0 L dl J Ved Hjælp af denne Ligning ville vi nu forsøge at bestemme Beliggenheden af den Bane, som Polarstrømmen under de givne Forhold maa følge, efter at den har passeret Cap Farvel. Naar Polarstrømmen ankommer til Sydspidsen af Grønland, saa er, som vi tidligere have seet, Vandspeilsfaldet du dl = —0,55, og idet vi paa delte Punkt have sin 0 = 0,866, findes sin (2 cd) = 0,92, hvoraf fremgaaer, at Strømningen baade kan foregaae under en Vinkel cd = c. 240°, naar Strømmen, som Tilfældet er langs den grønlandske Kyst, er tvungen af Landets Beliggenhed til at følge denne Retning, men tillige under samme Stigningsforhold kan følge en Vinkel « = c. 210°, hvilket sidste Tilfælde indtræder, saasnart Strømmen har passeret Cap Farvel, hvor Fastlandets Beliggenhed ikke mere er til Hinder derfor. Efter al Strømmen har passeret Sydspidsen af Grønland ophører Vandspeilets Stig- ning i Retning af Banen, og i et vist Øieblik har man da = 0, og altsaa sin (2 cd) = al (J,8ob = 0,19, hvoraf følger, at Strømmen i dette Punkt maa bevæge sig frem under en Vinkel w = 185°, eller næsten ret Vest hen. Men fra det Øieblik, da Strømmen har passeret Cap Farvel paavirkes den af Tyngdekraften formedelst et Fald af Vandspejlet imod Vest ned imod Labradorstrømmen, og naar delte Fald naaer Værdien du dl = 0,143, bliver sin (2 «) = 0, altsaa « = 180°, og Strømmen løber da ret Vest hen. Saasnart Vandspeilsfaldet du \ ^dlj bliver endnu større, bliver sin (2 «) negativ, og Strømningsvinklen («) følgelig beliggende i 2den Qvadrant, det vil sige, Strømmen løber Nord—Vest hen. Men i denne Qvadrant svarer der alter / \ til samme Værdi af I \ to Værdier af hvoraf Strømmen paa Grund af Jordrotationen stedse vil følge den nordligste Retning, naar Forholdene forøvrigt tillade det. — Betragte vi det Strøm- element, som følger den nordligste Bred af den østgrønlandske Polarstrøm, idet vi erindre, at naar Strømmen har passeret Gap Farvel, ligger det betragtede Element i en Høide af 6 Fod over Punktet J3, medens Vandstanden paa 65° Brede i Davisstrædet kim ligger paa 3,75 Fods Høide over A3, saa har den østgrønlandske Polarstrøms nordlige Rand altsaa et Fald af 2,25 Fod fra Cap Farvel imod det nævnte Punkt af den vestgrønlandske Strøm, og da Længden af Banen kan sættes til / du \ 2,64 (Mill. Fod), bliver Faldet I 1 = 0,85. Indsætte vi denne Værdi tilligemed sin 0 = 0,87