Om Strømningsforholdene
almindelige Ledninger og i Havet
Forfatter: A. Colding
År: 1870
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S. Muhle
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 151
UDK: 532.5
Vidensk. Selsk. Skr. 5 Hække, naturvidenskabelig og mathematisk Afd. 9 B. III
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
212
132
i Formlen, saa findes sin (2w) = —0,94, hvoraf følger w = 123° eller <ø = 147°, hvilket
Resultat fuldstændigt synes at svare til den virkelige, stedfindende Strømbevægelse langs
den grønlandske Vestkyst. Betragte vi derefter det Element af den østgrønlandske Polar-
strøm*, som løber langs Strømmens sydostlige Grændse, og hvis Vandspeil ved Gap Farvel
ligger 5 Fod over Punktet yl3, medens Vandstandshøiden ved Labradorstrømmen, hvori den
udmunder, kun ligger 3,5 Fod over yl3, saa har dette Slrømeleinent et laid af 1,5 Lod
paa Længden 2,64 (Mill. Fod), og for dette Element af Polarstrømmen maae vi derefter sætte
(— 0,56. Naar denne Værdi indsættes i foranstaaende Formel tilligemed sin Ö = 0,87,
\ cU J
saa findes sin (2«) = —0,55, og deraf følger videre, at m = 163°, som ligeledes synes
at svare fuldkommen til hvad Erfaring har lært. — I Henhold til disse Bestemmelser har
jeg aflagt Polarstrømmens Løb Sønden om Grønland paa Pl. I.
Efter saaledes at have paaviist Nødvendigheden af, at Polarstrømmen maa følge det
angivne Løb, staaer det nu kun tilbage at paavise, hvorledes de forskjellige Elementer af den
tilbagegaaende Green af Golfstrømmen, som følger Polarstrømmen mod Sydvest, maae bevæge
sig, efter at Strømmen bar passeret Cap Farvel ved Tværsnittet FE2A±. lor at vise dette,
ville vi paany betragte de tidligere angivne 5 Belter, hvori vi have deelt denne Strøm, og
til cd foreløbig Oversigt, i Mängel af bedre kundskab, tænke os Strømforholdene under
llavvandets videre Løb over imod Labradorstrømmen saaledes, som Tilfældet vilde være,
naar Vandspeilet havde et jevnt Fald, og Strømhastigheden saavelsom Strømdybden var
constant for hvert enkelt Strømelement.
Denne Antagelse er ganske vist ikke nøiagtig, men den har den lordeel, at medens
det paa den ene Side ikke kan betvivles, at vi med denne Forudsætning maae nærme os til
Sandheden, saa falder det paa den anden Side derved temmelig let at bestemme Strømmens
omtrentlige Løb. Som Middeltal ville vi altsaa sætte:
For 1ste Belte fra Polarstrømmen V= 0,72',
- 2del — - — 7=0,66',
- 3die — - — V— 0,60',
- 4de — - — 0,54',
II = 530', ^7= M_. =0,5 og sin 0 = 0,86
tt OQA' du 3,95-2,35 n . n QQ
11 = 280, -7- = . ----= 0,ø - sin 0 = 0,83
uZ * ,
tt 4 cm du 3,35-1,65 _ not
180 ,/ -==0,ö - sin 0 = 0,81
cu 3,4
tt c c' du 2.8 ~ 0 < 9 r • c A 70
11 = 120, -y- = = 0,o og sin 0=0,79
o.o
- 5te - - — 7=0,48', 80', ~ =0,5 - sin« =0,76
Ct A zr j -w
og finde derefter, naar disse Værdier indsættes i Formlen (75), at
til 1ste Belte svarer sin (2«) = —0,35, hvoraf 2w = 340° og altsaa w — 180° — 10°
- 2det — — sin (2æ) = —0,16, — 2« = 350 - — m — 180°— 5°