Om Strømningsforholdene
almindelige Ledninger og i Havet

133 213 til 3die Belte svarer sin(2w) = 0,00, — 2m — 360 - — co — 180° - 4de — — sin (2«) = + 0,25, — 2m = 374 - — « = 180°+ 7° - 5te — — sin (2o) = 0,56, — 2m = 394 - — M = 180° 4- 17°. I Henhold til disse Bestemmelser vil man paa det medfølgende Kort over Atlan- terhavet, Pl. I, finde angivet den omhandlede Strøms Løb fra Tværsnittet FE2Ai indtil Labradorstrømmen, og jeg skal her kun tilføie, at de Vandmasser, som saaledes sprede sig over det nordlige Atlanterhav og tilstrømme Polarstrømmen langs Kysten af Labrador, sand- synligviis tilstrømme denne fra Neden af, da Vandet i den tilbagevendende Green af Golf- strømmen er saltholdigere og derved mere vægtfuldt end Polarstrørnmens Vand. Efter saaledes at have fuldført denne Undersøgelse over Havstrømmene i det nordlige Atlanterhav og efter derved at have paaviist, hvorfra de forskjellige undersøgte Strømme, navnlig Golfstrømmen, den nordafrikanske Strøm, den varme Strøm Sønden om Island, Strømmen langs Norges Vestkyst og Polarstrømrnene fra det nordlige lishav have deres Oprindelse, samt hvorfor alle disse Strømme netop følge de Baner, som Erfaring har lært os at kjende, — antager jeg, at det vil være klart, at der i det nordatlantiske Hav findes tvende storartede Kredsløb, det ene i dette Havs sydlige Deel rundt om det saakaldle Sargassohav, og det andet i dets nordligste Deel, hvortil da lishavet maa henregnes. Jeg antager fremdeles, at det næppe vil være undgaaet Opmærksomheden, at begge disse Kreds- løb forene sig paa en høist mærkelig Maade til et dobbelt Kredsløb, der har Form af et umaadeligt stort 8-Tal og som nærmest kan betragtes som den store Pulsaare, hvorigjennem Havvandet i det nordatlantiske Hav fornyes paa alle Punkter, efter at det paa den sind- rigste Maade er bleven saaledes blandet og foraudret, at det stedse paany under normal Tilstand begynder sit Kredsløb paa ethvert Sted af Banen. Som et ret interessant Resultat, der fortjener at bemærkes, skal jeg her lil Slutning fremhæve, at det ved disse Undersøgelser synes at være sat udenfor al Tvivl, at Verdenshavets frie Vandspeil ingenlunde, som man hidtil sædvanligt har troet, overalt ligger i samme Høide, det vil sige, overalt er beliggende i den Høide, hvori Havfladen vilde ind- stille sig, hvis Havet havde samme Tæthed og var i Ligevægt paa ethvert Punkt; men jeg skal da tillige strax tilføie, at da den Høide, hvori Havfladen efter de anstillede Undersø- gelser maa være beliggende over den Ligevægtsflade, som vilde svare lil samme Tæthed af Vandet, kun beløber sig til nogle faa Fod, saa kan bemeldte Høideforskjel ved Havfladen dog i Almindelighed ganske holdes udenfor Betragtning, medens der vel kan forekomme Tilfælde, hvor den vilde kunne udøve en mærkelig Indflydelse. Da Kjendsgjerningerne angaaende Havets Strømme desværre i det Hele ere høist ufuldkomne, uagtet der navnlig i det nordlige Atlanterhav baade er anvendt megen Flid og Tid foruden store Capitaler paa at lilveiebringe paalidelige Oplysninger desangaaende, og da jeg naturligviis ikke har havt andre eller flere Erfaringer at bygge paa end de, som ere 1..................