Om Strømningsforholdene
almindelige Ledninger og i Havet

13 93 gaaende den Udstrækning, hvori den fra Ledningens Overflade udgaaende Ledningsmodstand forplanter sig i en given Strøm. Tænke vi os en Vandstrøm gjennemløbe en rectangulær Ledning, hvis Brede er saa stor, at Sidefladerne ingen mærkelig Indflydelse udøve paa den betragtede Deel af Strømmen og hvis frie Overflade eller Vandspeil flyder parallelt med Ledningens Bund; fore- stille vi os derhos Strømmens Dybde at være mindre end Afstanden fra Ledningens Bund til dens Dæksel, saml at hverken Luftmodstanden eller nogen anden Kraft end den egentlige Ledningsmodstand modsætter sig Vandets Bevægelse i Ledningen, saa er det klart, efter hvad jeg har udviklet, at Strømhastigheden maa være størst i Vandspejlet, og al den derfra maa aftage nedad mod Ledningens Bund, hvor den er mindst. Tænke vi os derefter, at Strømmen har en saa stor Dybde, at den fuldstændigt fylder hele Ledningens Tværsnit lige til Dækslet, saa vil del fremdeles være klart, at ikke blot Bunden men ogsaa Dækslet maa udøve Indflydelse paa Strømmens Hastighed. Men da opstaaer det Spørgsmaal, om den Ledningsmodstand, som Dækslet foranlediger, forplanter sig ned til de Dele af Strømmen, som i Ledningens nedre Ilalvdeel bevæge sig under Indflydelse af Ledningsmodstanden fra Bunden, og om omvendt Ledningsmodstanden fra Bunden forplanter sig op til de Vanddele, som i Ledningens øvre Ilalvdeel bevæge sig under Indflydelse af den Modstand, som Dækslet udøver. For at afgjøre dette Spørgsmaal, behøve vi dog kun at erindre, at det er en velbekjendt Erfaring, at Vandføringen af en eensartet, rectangulær Ledning er dobbelt saa stor, naar Ledningen er heelt fyldt, som naar den er halvt fyldt — naar alle Forhold forøvrigt ere lige —; thi deraf følger ligefrem, at den Modstand, som Dækslet for- anlediger, ikke forplanter sig videre end netop til Midten af Strømmen paa samme Maade som Modstanden fra Bunden, og at intet Strømelement paa eengang er paavirket af Lednings- modstanden fra diametralt modsatte Sider. I en eensartet rectangulær Ledning, der gjen- nemløbes af en Sirøm, som fylder hele Ledningens Tværprofil, glide altsaa de Elementer, som ligge Dækslet nærmest, paa dettes Overflade, og de Elementer, som ligge Bunden nær- mest, paa Bundfladen; Overgangen mellem det System af Strømelementer, som paavirkes af Dækslet, og det, som paavirkes af Bunden, findes selvfølgelig i Midten af Strømmen, hvor Hastigheden altsaa maa være et Maximum og tilmed ligestor for begge Systemer. Tænkes Ledningens Dækflade at udøve en mindre Modstand imod Strømmens Løb end Bundfladen, saa er det indlysende, at Hastigheden ved Dækslet vil være større end Hastigheden ved Bunden, og Strømmens Maximumshaslighed, der naturligviis er Maximumshastighed baade for de Dele, der glide paa Dækslet, og for dem, som glide paa Bunden, vil følgelig ligge nærmere ved Dækslet end ved Bunden af Ledningen. Et saadant Tilfælde foreligger netop ved de Forsøg, som Boileau har udført, og paa en lignende Maade maae Strømforholdene stille sig i alle andre Tilfælde, hvor Vandspejlet ikke er fuldkommen frit og upaavirket af enhver Reaction ved Overfladen, Luftmodstanden derunder indbefattet.